En vestlollikpå pampaen

Marianne Hesselholt:
"Fugl i Argentina"

300 sider, 259 kroner

Forlag: Ancethe

BOGANMELDELSE Historien om en af de allerførste danskere, der udvandrede til Argentina, vestlolliken Hans Fugl, er fortalt i bogform mange gange og på mange måder. Men det er vist første gang, stoffet udmøntes i romanform.

Forfatteren Marianne Hesselholt har valgt romanens vide rammer, sandsynligvis i forsøget på at komme mere kød den kendte beretning ved hjælp af den såkaldte digteriske frihed. Romanen er baseret på blandt andet Fugls egne optegnelser om sine bemærkelsesværdige oplevelser i Argentina, som han efter hjemkomsten til Danmark nedskrev i en høj alder.

Hans Fugl, der i det fremmede blev kendt som Juan Fugl, blev født i Horslunde i 1811. Efter at have taget lærereksamen, fik han embede i Stege, men i 1844 udvandrede han til Argentina og slog sig ned i Buenos Aires med det formål at grundlægge en koloni for danske udvandrere. Planerne tog for alvor form, da han fire år senere kom til byen Tandil på pampasletten nogle hundrede kilometer uden for Buenos Aires. Her skabte han sit livsværk, og her lever der den dag efterkommere af danskere, som udvandrede i sidste halvdel af 1800-tallet, inspireret og tilskyndet af Hans Fugl.

Som selvskreven leder for de danske nybyggere gjorde Fugl en betydelig indsats for skolevæsenet og sørgede for, at der kom en dansk præst til byen samtidig med indvielsen af den første danske kirke i Argentina. I 1975 vendte Fugl tilbage til Danmark og slog sig ned i København til sin død i 1900, knap 90 år gammel.

Romanen handler om Fugls første år i Argentina og udviklingen af den danske koloni. I en tidligere roman, "Fugl i Danmark", har Marianne Hesselholt ligeledes i romanform fortalt om Hans Fugl inden hans beslutning om at udvandre.

Det spørgsmål, der melder sig efter læsningen af det nye bind, er, om der er egentlig romanstof i historien om Fugl? Der er der velsagtens, men i så fald forløser Marianne Hesselholt det ikke for alvor. Hun søger at trænge ind på privatpersonen Fugl og hans omgivelser, uden at man får et dybere indtryk af ham. Og de opdigtede samtaler mellem personerne og personernes ligeledes opdigtede tanker afslører ikke den store replikkunst.