Den er sin første af sin art i Danmark - ja, i hele Europa. Der er tale om fjernbetjent borgerservice i Væggerløse, hvor borgerne dér kan komme i kontakt med en medarbejder i kommunen, via en skærm, som fysisk sidder i Sakskøbing.
Tirsdag middag blev forsøgsprojektet indviet under stor mediebevågning og den nye fjernbetjente borgerservice blev demonstreret af borgmester John Brædder i Væggerløse, hvor han blev "betjent" af direktør Ib Østergaard Rasmussen, der sad i Sakskøbing.
- Jeg er sikker på, at dette tiltag bliver en del af fremtiden - ikke kun i Guldborgsund. Der er naturligvis en vis skepsis blandt den ældste del af borgerne, men jeg er sikker på, at alle nok skal få glæde af denne nye teknologi. Alternativet ville jo med tiden være, at der formentlig slet ikke ville være borgerservice i de mindre byer, sagde borgmester John Brædder.
Der var dog flere af de ældre Væggerløse-borgere, der var troppet op til indvielsen, der gav udtryk for utryghed og skepsis overfor den nye fjernbejente borgerservice. Deriblandt 86-årige Karen Margrethe Rasmussen.
- Jeg forstår slet ikke, at kommunen vil bruge alle de penge på det. Jeg kan ikke se, hvad vi skal bruge det til. Hvad med dem, der kommer fra Gedser. Så skal de køre helt til Væggerløse, sagde hun.
Robert Lauritsen, formand for Ældresagen i Guldborgsund, der også selv bor i Væggerløse, blev positivt overrasket ved indvielsen.
- Jeg kunne se ved demonstrationen, at man ikke skal trykke på knapper og des lige. Det havde jeg frygtet, at man skulle. Så jeg tror, at den fjernbetjente borgerservice med tiden bliver en succes, siger Robert Lauritsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned