Glade sømænd til folkefest på Dølle
Foto: Jakob Poulsen
Jakob Poulsen
Fredag aftens koncert med De Glade Sømænd var allerede en folkefest, inden de gik på scenen. Og den blev ikke mindre festlig i aftenens løb.
Det er muligt, at der rundt om i verden findes koncertpublikummer, der er bedre end det i Markedsteltet på Dølle. Men når man står inde under teltdugen midt i det hele en fredag aften i maj, er det umiddelbart svært at forestille sig.
Allerede inden De Glade Sømænd gik på scenen for at underholde de tusindvis af glade mennesker i det store telt, var folkefesten godt i gang. Teltet var pakket til noget nær sidste plads med syngende, smilende, dansende, øldrikkende og fredelige mennesker, der stod på borde og bænke og alle var kommet for at have en hyggelig aften.
Og da sømændene gik på scenen, blev de mødt af et kæmpe jubelbrøl. Bandet, der er kendt som et fantastisk liveband med hang til danske sange med maritimt snit, lagde lidt roligt ud og havde til at begynde med ikke helt det feststemte publikum i deres hule hånd.
Det blev dog hurtigt bedre, og da sømændene også begyndte at spille numre med lidt mere gang i, steg intensiteten yderligere. Og da "Når en sailor går i land" bragede ud af højttalerne, stemte publikum i med fællessang, mens hele teltet gyngede.
Efter en pause på en halv times tid kom De Glade Sømænd tilbage på scenen med endnu mere energi, og da det blev tid til hittet "Jeg er en træt gammel dreng" var stemningen igen på kogepunktet. Sådan fortsatte det stort set resten af koncerten, og publikum kunne tage fra Markedsteltet med visheden om, at De Glade Sømænd endnu engang formåede at skabe en fest af de helt store.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie