Torsdag formiddag var det store kræmmertelt på årets Døllefjelde-Musse Marked stadig mere end halvtomt, men hist og her var de handlende så småt i gang med at stille op og gøre deres stadepladser klar til de mange tusinde besøgende, som ventes at kigge indenfor i løbet af de næste tre dage.
En af de, der så småt var ved at gøre klar, var Kai Schnipper, der sammen med sin kone Betina har tøjforretningen Wagner i Nykøbing. Men i anledning af markedet åbner de en lille midlertidig filial i Kræmmerteltet.
- Vi sælger både herre- og dametøj. Vi var her også sidste år, og det var sjovt og hyggeligt. Det er jo lidt anderledes at være her. En del af kunderne er jo nogle andre, end dem vi ser i butikken i Nykøbing, fortæller Kai Schnipper.
Varerne, som Wagner vil sælge på Dølle bliver en blanding af varer fra butikkens fjernlager i Værløse og rester fra kædens butikker, samt varer, der er opkøbt andre steder.
- Vi sælger til "flade priser" hernede - det vil sige priser på 50, 100 eller 150 kroner, så vi tjener ikke det store på det, men til gengæld får frigivet nogle varer, forklarer Kai Schnipper og tilføjer:
- Her forventer folk heller ikke, at det skal være dyrt, men det betyder ikke, at det kun er billige varer, vi har til salg. Vi har ting med, som koster op til 800 kroner, men som vi sælger for betydeligt mindre.
Han forventer at omsætningen i løbet af de tre markedsdage kommer op på et pænt fem-cifret beløb, hvilket svarernogenlunde til en almindelig weekendomsætning (fredag og lørdag) i butikken i Nykøbing.
Folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne dækker markedet intenst i de kommende dage.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned