Tandpine eller andre tandproblemer opstår af og til på de mest ubelejlige tidspunkter - eksempelvis lige op til eller i forbindelse med juledagene. Skulle det ske, så er Tandlægevagten klar til at hjælpe - men hvis man er over 18 år, skal man være forberedt på, at det absolut ikke er gratis.
I Region Sjælland har Tandlægevagten til huse på klinikker i Nørre Alslev og Slagelse. Begge steder ydes der akut tandlægehjælp til børn og voksne i form af smertebehandling og behandling i forbindelse med eksempelvis mindre tandskader, tandpine og tabte fyldninger, oplyser Tandlægeforeningen.
Børn under 18 år kommer til gratis, idet behandlingen betales af barnets hjemkommune, mens voksne skal være forberedt på at blive afkrævet mindst 800 kroner om lørdagen og 1.100 kroner om søndagen, afhængig af, hvilken type behandling, man har behov for.
Tandlægevagten har ikke åben konsultation, så man skal ringe på forhånd og aftale tid til behandling. Telefonen er åben i weekender og på helligdage, samt juleaftensdag og nytårsaftensdag mellem klokken 09.30 og 11.30. Nummeret er 29 60 01 11.
Hvis problemet vurderes at være så akut, at man ikke kan vente til at ringe inden for dette tidsrum, kan man køre til Tandlægevagten på Oslo Plads, tæt ved Østerprt Station, i København. Her kan man ikke ringe i forvejen, men skal blot møde op personligt, og så bliver man behandlet så hurtigt som muligt. Tandlægevagten i København har åbent juleaftensdag og nytårsaftensdag fra klokken 09.00-14.00 og 1. og 2. juledag, samt den 1. og 2. januar, fra klokken 10.00-12.00 og 20.00-21.30.
I alle tilfælde skal man huske at medbringe sit gule sygesikringsbevis.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned