Karina Jensen er 21 år og har de sidste 12 år boet i Kettinge sammen med sin familie. I slutningen af august forlod hun dog sit hjem på Lolland for at flytte til Odense og læse Statskundskab på Syddansk Universitet.
- Det bliver uden tvivl spændende at opleve noget nyt, men det er et stort spring at flytte, siger Karina og uddyber:
- Jeg flytter af nødvendighed mere end noget andet. Lolland-Falster er nemlig ikke noget, jeg bare skal væk fra. Det er her, jeg har min familie og mit netværk, og så er her hyggeligt og meget dejlig natur. Derfor vil jeg også gerne en dag tilbage, hvis der er noget job at få.
Helt alene i Odense er Karina dog ikke. Hendes søster bor nemlig også i byen, og netop det er også baggrunden for, at hun valgte Odense frem for København.
- Det er hyggeligt at have hende tæt på - det gør det da lidt mere trygt, siger Karina, der forventer, at det nye byliv vil byde på flere aktiviteter og mere frihed.
- For eksempel bliver det lettere at se veninder, fordi de bor tættere på. I Kettinge var det - på grund af de store afstande - altid noget, man skulle arrangere i god tid.
Karina er med i det panel, der skriver klummer om forskellene mellem land og by. Du kan læse hendes første klumme på onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned