Læreruddannelse hitter

Flere og flere danske unge søger ind på læreruddannelsen på University College Sjælland. Læreruddannelse på Roskilde, Holbæk og Vordingborg har alle oplevet en stigning i antallet af ansøgere.

- Allerede i 2009 oplevede vi en meget stor interesse for læreruddannelsen. De foreløbige optællinger tyder på, at der her i 2010 stadigvæk er meget stor interesse for læreruddannelsen, og at interessen endda er stigende, fortæller rektor Ulla Koch fra University College Sjælland i en pressemeddelelse.
 
Unge fra Lolland-Falster søger normalt ind på læreruddannelse i Vordingborg. Her har man i år modtaget 164 ansøgninger, hvoraf 114 er 1. prioriteter. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor der var 144 ansøgninger, heraf 123 1. prioriteter.
 
35 af de samlede antal ansøgninger for 2010 kommer fra Guldborgsund Kommune og 14 fra Lolland Kommune.
 
Rektor Ulla Koch kommer med dette bud på den stigende interesse:
 
- Mange unge finder at lærerjobbet er et rigtigt godt job, på trods af nedskæringer og fyringer ved man, at der er job om fire år, når man er færdig, siger hun.
 
Det er lykkedes at tiltrække mange mænd til læreruddannelsen. De foreløbige tal, viser at 37 procent af ansøgerne, der har søgt om optagelse på University College Sjælland er mænd, fremgår det af pressemeddelelsen.
 
University College Sjælland har oplevet en stigning med 23 procent flere 1. prioritetsansøgninger end i 2009. Det svarer til, at 2000 har valgt en af University College Sjællands uddannelser som 1. prioritet.
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto.

Flere og flere danske unge vælger læreruddannelsen. 164 har i år søgt ind på uddannelsen i Vordingborg.

Offentliggjort Sidst opdateret