Omstridt vejarbejde forsinkes af regnvejr

Arbejdet med at færdiggøre ombygningen af krydset Brovejen, Markedsgade, Prinsholmen i Nykøbing trækker ud.
- På grund af vejret kan vi ikke færdiggøre asfaltarbejdet som planlagt fortæller, ingeniør fra Guldborgsund kommune Sui Vest og tilføjer:
- Regnvejret gør, at der ikke kan lægges asfalt.

Torsdag blev der lagt nyt slidlag på sidevejene til Markedsgade; Sydhavnsgade og Fejøgade.
På Markedesgade fra Sydhavnsgade til krydset lægges der nyt slidlag på mandag og tirsdag i næste uge. Her vil arbejdet blive udført i aften og nattetimerne. 

Signalanlægget for både Brovejen-Markedsgade og Markedsgade-Prinsholmvej er igangsat, men det er endnu ikke trafikstyret. Det kan derfor stadig betyde kødannelser i myldretiden. 

Signalanlægget var planlagt til at fungere efter trafikbelastningen torsdag.
- Men da selve vejarbejdet ikke var færdigt, kunne vi ikke bede det firma, som leverer lysanlægget, om at indstille det efter trafikstyring, siger Sui Vest.

Det vides endnu ikke, hvornår der vil blive indkaldt folk fra leverandøren til at indstille lysreguleringen, så det bliver antallet af biler og ikke et ur, som styrer, hvornår der bliver henholdsvis rødt og grønt for trafikanterne.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår vejens afmærkning med striber m.v. vil blive færdiggjort, og om det i givet fald vil genere trafikken.

Arbejdet med at færdiggøre ombygningen af krydset Brovejen, Markedsgade, Prinsholmen i Nykøbing trækker ud.

Offentliggjort Sidst opdateret