Opgiver vinterhold på sygeplejeuddannelse

Der bliver ikke noget februarhold i 2010. Sådan lyder meldingen til de unge, som havde meldt sig til at starte på vinterholdet på sygeplejeuddannelsen i Nykøbing.

Ifølge University College Sjællands rektor Ulla Koch er årsagen, at der ikke er penge på budgettet til at starte februarholdet i Nykøbing.

Hermed bryder uddannelsen i Nykøbing for tredje år i træk med den ellers rodfæstede tradition, at der starter to hold om året i Nykøbing, et om sommeren og et om vinteren.
- Vi har arbejdet meget på at starte et februarhold i Nykøbing, siger Liselotte Rosenkilde, der er leder af sygeplejeuddannelsen i Nykøbing og i Næstved.

Hun oplyser, at eleverne i stedet er blevet tilbudt at starte i Næstved til februar eller i Nykøbing til september.

Foto: USCJ-rektor Ulla Koch (til venstre) mødtes i efteråret 2008 med eleverne i Bispegade i Nykøbing.

Der bliver heller ikke i år oprettet noget februar-hold på sygeplejeuddannelsen i Nykøbing. Det er tredje år i træk.

Offentliggjort Sidst opdateret