Skifter mellem Thailand og Næsby

Boye og Annie Jørgensen på henholdsvis 67 og 65 år bor til daglig i deres sommerhus ved Næsby Strand på Lolland. Men denne vinter skrev de under på en kontrakt til cirka 36.000 kroner om leje af et rækkehus for de næste tre år.

Så de kommende vintre skulle gerne tilbringes under lidt varmere himmelstrøg end det sydvestlige Lolland.
 
En lang vinter med masser af sne er overstået, og det er sommerhusejerne Annie og Boye Jørgensen fra Stubbegårdsparken ved Næsby Strand glade for. På det sydvestlige Lolland har man også kæmpet med sne, sjap og masser af frostgrader i flere måneder.
Det ved Annie og Boye Jørgensen alt om, for de har fulgt godt med i den lokale kamp med sneen.
- Ja, vi gik da ind og læste Folketidende på nettet hver dag, for det var jo meget sjovt at følge med i de mange gallerier med snebilleder, mens man selv sad nede i varmen, smiler Boye Jørgensen denne forårsdag fra sofaen i sommerhuset ved Næsby Strand, inden han fortsætter med at fortælle endnu mere om det tre måneder lange vinterophold i Thailand, som han og Annie netop er vendt hjem fra.
  
Fra sidst i november sidste år og til og med februar i år har pensionistparret nemlig haft base i et 100 kvadratmeter stort rækkehus på en stille villavej i thailandske Cha Am uden for turistområderne og til en husleje på 1.000 kroner om måneden.
Ægteparret fortæller om deres liv i et tillæg i torsdagens Folketidende.
Foto: Privatfoto

Pensionistpar har rækkehus i Thailand til vintermånederne og sommerhus ved Næsby Strand til sommerbrug.

Offentliggjort Sidst opdateret