Tog-bøvl hele ugen

Foto: BROHUS ANDERS

Også i denne uge må togpassagererne indstille sig på færre tog mellem Nykøbing og København.

Offentliggjort Sidst opdateret

Togpassagerer, der skal med toget mellem Nykøbing og København, må også i denne uge indstille sig på, at der kører færre tog end normalt.

DSB kæmper fortsat med efterveerne af skybruddet i København, og det betyder, at de fleste hurtigtog på Sydbanen er aflyst i hele denne uge.

Dermed er der timedrift det meste af dagen med afgange fra Nykøbing på minuttal 49 og fra København H på minuttal 11.

Du kan læse mere om ændringerne på DSBs hjemmeside, hvor du også kan se en oversigt over hvilke myldretidstog der kører, og hvilke der ikke gør.