Omkring 250 kvinder var onsdag aften samlet til pigeaften på Nykøbing Teater. De mange kvinder i forskellige aldre nød aftenen med let mad, boblevand og lækre forårsvarer og tendenser fra lokale butikker som Catwalk, Emil Hansen & Søn og Hair4U.
- Der har været godt gang i den. Vi har solgt en del og også fået mange bestillinger. Især ure, armbånd og tørklæder har været et hit, fortalte Anita Mogensen fra Catwalk i Nykøbing.
Hos Emil Hansen & Søn ville man heller ikke gå glip ag muligheden for at vise de nye varer frem:
- En stand på en sådan aften er et godt alternativ til en annonce. Og det har været en god aften med mange glade mennesker, siger Flemming Hansen, der er indehaver af butikken.
Også de mange kvinder var tilfredse med aftenen og den musikalske underholdning, der blev leveret af Karen Rosenberg og Bryan Rice.
- Det er et rigtig godt arrangement, og det er dejligt at få en aften ude med veninden. Her er bare rigtig god stemning, fortæller Lene Nielsen fra Nykøbing.
Se galleriet fra venindeaftenen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned