Lige nu sidder man på Falcks vagtcentral med øjnene rettet mod skærmene og diverse vejrudsigter. Vagtcentralleder Finn Romanowski fortæller, at man har rekvireret køretøjer fra forsvaret til både Nykøbing, Maribo og Nakskov, som kan foretage udrykninger, når det forventede snekaos opstår.
I Nykøbing holder en Piranja, der er en pansret mandskabsvogn, samt en firehjultrukken Unimog og en spidsplov klar. I Maribo og Nakskov er forsvarets firehjulstrukne Unimogs også klar til udrykning.
- Ambulancerne skal vi have frem, om vi så skal skal rende foran med en hårtørrer, som Finn Romanowski siger.
Han tilføjer, at også Facks egne firehjultrukne køretøjer er trimmet og klar, og det samme er mandskabet.
Finn Romanowski har det grundlæggenmde råd, at hvis snestormen bliver som DMI og andre meteorologer forudser, er det bedste, man kan gøre, at blive hjemme og hygge sig med varme drikke. Men skal man med vold og magt ud at køre, så bør man medbringe varmt tøj, en skovl, en mobiltelefon med strøm på, et tæppe og så noget varmt at drikke. I hvert fald noget at drikke.
- Og kører men fast, så skal man have bilen så langt ud i vejsiden som muligt. Så kan sneplovene og udrykningskøretøjer komme til. Det er vigtigt, siger Finn Romanowski.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned