Sent søndag aften var status hos både Falck og Dansk Autohjælp, at det har været en travl søndag på Sydfalster og Sydlolland. Mere end 100 gange er biler blevet trukket fri af sneen og både Gedser, Nysted og det sydligste Lolland har været totalt lukket til på grund af fygesne. Lolland-Falster har dog været forskånet for større trafikulykker eller brande.
- Lige nu fyger det en del på Sydfalster, men det er stort set fremkommeligt. Nysted er stort set lukket af for omverdenen, hvor der på vejen mellem Nysted og Kettinge kun er et spor farbart. En gummiged kører konstant frem og tilbage for at holde vejen åben. Den fyger til hele tiden. Også området ved Kramnitze er totalt ufremkommeligt for almindelige køretøjer, fortæller Ghita Hansen, Dansk Autohjælp, om situationen kort før klokken 22 søndag aften.
Ellers er meldinger fra både Dansk Autohjælp, at der søndag aften har været relativt stille - men mandag morgen går det løs igen med fritrækninger, forventes det.
- Vi får rigtigt travlt mandag morgen. Vi forventer en hel del fritrækninger. Der er helt sikkert mange, der har valgt at blive hjemme i weekenden, men nu skal de på arbejde, så de forsøger nu. Men vi er klar til at tage fat, siger Finn Romanowski, vagtcentralleder hos Falck.
Og samme forventninger har man hos Dansk Autohjælp.
- Vi forventer en meget travl mandag morgen. Et godt råd er, at tage varmt tøj med, en skovl og noget varmt at drikke for det tilfælde, at man pludselig skulle sidde fast i en snedrive et sted, siger Ghita Hansen.
Se billedserie fra søndagens snekaos på Sydfalster og Sydlolland - KLIK HER
VIDEO fra søndagens snekaos i Gedser
Fotograf: Lars Hovgaard
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned