Handler ind inden det lukker

Superbest i Nørre Alslev havde flere handlende onsdag eftermiddag, der trodsede snevejret. Deriblandt Bent Aakerman fra Vålse, der var kørt ind til Nørre Alslev for at handle inden snemasserne helt lukker vejene.

- Jeg er kørt herind i min kones firehjulstrækker, og det inden det lukker helt, siger han.
Og han taler af erfaring.

- Nu har jeg boet i Vålse i 10 år, og de første syv var der ingen problemer med sne. Men de seneste år har vi mange gange prøvet at være sneet inde, så når det sner som det gør i dag, så ved vi at vi skal af sted for at handle inden det lukker helt, siger han.

Bent Aakerman fra Vålse begav sig først på eftermiddagen ind til Nørre Alslev for at handle inden snemasserne lukker helt.

Offentliggjort Sidst opdateret