JULEVEJRET PÅ LF BYDER PÅ LIDT AF HVERT - BARE IKKE DETTE
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Vejret i juledagene ser ud til at blive en blandet omgang på Sydhavsøerne ifølge DMI.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også, at prognoserne hos DMI bliver mere og mere interessante, hvis man går op i, hvordan vejret bliver i juledagene på Lolland og Falster.
Og her tirsdag morgen med så kort tid til jul, at dagene kan tælles på én hånd, er meldingerne fra meteorologerne noget blandede.
Prognoserne for dagene 24., 25. og 26. december indeholder nemlig lidt af hvert - bare ikke sne. Så hvis man går og drømmer om en hvid jul i år, tyder det efterhånden på, at man skal holde den et andet sted end på Sydhavsøerne.
Ifølge DMI begynder lørdagen, altså juleaftensdag, med en smule regn eller slud, men omkring middagstid klarer det op, og så er der mulighed for, at man kan nå at få solen lidt at se, inden den går ned igen. Juleaften skulle det holde tørvejr, og temperaturerne kommer hele dagen til at ligge mellem to og fem graders varme. Vinden bliver svag.
Juledag, 25. december, begynder også med regn, men i løbet af formiddagen skulle det blive tørvejr, og det ser ud til at holde resten af dagen. Temperaturerne stiger en smule og kan nå op omkring otte graders varme.
Anden juledag, 26. december, begynder på Lolland med lidt regn, men senere bliver det tørvejr. På Falster begynder det tørt, men i løbet af aftentimerne kan der komme lidt regn. Temperaturerne vil dagen igennem ligge på seks til ni graders varme ifølge DMI.
Vinden bliver både 25. og 26. december jævn til frisk ifølge DMI.
Og hvis vi kigger på vejret i dag, tirsdag, så kan det beskrives med to ord: Gråt og vådt. Det ser nemlig ud til at skulle regne stort set hele dagen, så husk det regntætte tøj, hvis du skal udenfor. Temperaturerne kommer ifølge DMI til at ligge på fem til syv graders varme.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie