Kør nu, hvis du skal nå frem til jul
Foto: Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Et kraftigt snevejr nærmer sig Lolland og Falster. Det kan derfor være en god ide at køre nu, hvis man vil nå frem til julefesten.
Det er nu, du skal køre, hvis du vil være sikker på at komme frem til julefesten den 24. Allerede omkring klokken 18 i aften rammer de første snebyger nemlig den sydlige del af Lolland og Falster, og her har de tænkt sig at bide sig godt og grundigt fast. De næste to dage kan vi nemlig forvente op mod 20 centimeter sne, men også en kraftig blæst, lyder advarslen fra Jesper Thiesen fra vejrtjenesten ConWx.
- Hvis man ikke kan køre allerede i dag, skal man gøre det i morgen formiddag. Juleaftensdag er det nemlig ikke sikkert, at alle veje er åbne, siger han.
Ifølge Jesper Thiesen vil sneen, der rammer her til aften, fortsætte hele natten. Kun i morgen formiddag vil der være et enkelt ophold, inden det går løs igen med risiko for, at ikke alle når frem til den planlagte julefest.
- Torsdag eftermiddag og frem mod midnat, hvor mange skal ud og køre, vil det være værst. Her vil der være mest vind og det kraftigste snefald, og det vil derfor opleves som snestorm, siger Jesper Thiesen.
Selvom både vind og sne klinger af den 24., må mange dog også forberede sig på at overnatte det sted, hvor de skal fejre julen.
- På det tidspunkt vil der på grund af den kraftige fygning være blevet skabt nogle store driver, som kan skabe trafikale problemer, advarer Jesper Thiesen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned