Masser af regn på vej
Hvis man gerne vil nyde det gode sommervejr så er det med at udnytte tiden i dag. Vi får nemlig regn - masser af regn - de kommende dage.
Der er nemlig et vejrskifte på vej med betydeligt lavere temperaturer og masser af regn.
Faktisk kan det i løbet af weekenden gå hen og komme helt op til 20-25 milimeter vand fra oven til Lolland og Falster.
Det fortæller meteorolog Peter Holst fra vejrtjenesten ConWx.
- Som det ser ud på nuværende tidspunkt bliver det meget store mængder, fordi det bliver et langvarigt regnvejr. Der er mulighed for, at det kan udvikle sig mere eksplosivt end det prognoserne siger på nuværende tidspunkt. Men lige nu ser det ud som om vi skal have udbredt regn fra midt på formiddagen lørdag til søndag morgen. Regnområdet der kommer ind er så stort, at det vil være hele landet der får samme vejrtype, siger Peter Holst.
Hvis der bliver nogen områder på Sydhavsøerne som kommer til at gå fri eller næsten fri for regnen i weekenden så bliver det ifølge Peter Holst formentlig det vestlige Lolland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie