Op til 20 grader: Nu kommer varmen til Sydhavsøerne
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
De kommende dage bliver rigtig lune på Lolland og Falster, men det er med at nyde det i tide, for det varer kun kort, hvis man skal tro DMI.
Op til 20 graders varme i midten af april? Det ser ud til at blive realiteten for lollikkerne, hvis man skal tro DMI's prognoser for vejret i de kommende dage.
Det begynder så småt allerede i dag, tirsdag, hvor dagtemperaturen på Lolland kan snige sig op på 16 grader. Og så stiger det ellers de næste par dage med op til 19 grader onsdag, før det kulminerer skærtorsdag med op til 20 grader.
Men glæden er kortvarig. For allerede lørdag skal vi ikke forvente mere end 12 grader som det højeste på Lolland - og kigger vi frem til tirsdag efter påske, altså om en uge, siger prognosen blot op til ni grader..
Dagene bliver en blanding af sol og skyer, og bortset fra lørdag er der ikke meget regn i prognoserne.
Knap så varmt på Falster
Knap så fantastisk ser prognosen ud for vejret på Falster. I dag, tirsdag, skal vi ikke forvente mere end 11 graders varme, men så kommer et par lune dage med op til 19 grader onsdag og 17 grader skærtorsdag.
Derefter går det også her ned ad bakke med blot 12 grader lørdag og otte grader og regn tirsdag efter påske.
Også falstringerne kan imødese en blanding af sol og skyer og en lørdag med regn. Til gengæld ser det ud til, at søndag - påskedag - bliver en dag med masser af sol, og det samme gør sig i øvrigt gældende på Lolland ifølge DMI.
Så der er grund til at have både sommertøj, solcreme og regntøj liggende klar, hvis man skal udenfor i påskedagene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned