Ellis og Ivan Heine Snedker ved det privatbyggede dige, som akkurat holdt vandet væk fra deres sommerhus. Man kan se på det tang, der har lagt sig, hvor tæt vandet var på at strømme over diget. Foto: Lars Hovgaard.
Et lille hjemmebygget dige holdt akkurat vandet væk fra en gruppe sommerhuse nord for Gedser.
GEDSER: Stormflodens voldsomme kræfter har også revet godt fat i østkysten ved Gedser og Hasselø.
Lige nord for Gedser ligger seks sommerhuse tæt ved kysten. Her har beboerne forsøgt at sikre sig mod elementernes rasen med et privatbygget dige på 185 centimeter, og det var akkurat nok til at holde vandet ude.
Det fortæller Ivan og Ellis Heine Snedker, som bor i det ene af de seks sommerhuse. Diget dækker dog kun fem af de seks sommerhuse, så ved det sjette er der trængt vand ind i haven.
Ivan Heine Snedker fortæller, at de to gange tidligere, før diget blev etableret, har oplevet at få vand i haven, men det slap de altså for denne gang.
Ødelagte bådebroer
Annonce
Længere nordpå - og på vestkysten, ved Hasselø, er flere private bådebroer mere eller mindre slået til pindebrænde, og lørdag havde flere husejere travlt med at rydde op.
Steen og Kirsten Thornit er nogle af de beboere på Hasselø, som har grund helt ned til vandet.
- Vi har boet her i 40 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi slap trods alt billigt i forhold til, hvordan det er gået mange andre steder, for vores hus ligger trukket et stykke tilbage, så vores hus har ikke været i fare på noget tidspunkt, fortæller Steen Thornit.
Ud mod kysten ved Hasselø er flere bådebroer ødelagt af vandet. Foto: Lars Hovgaard.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned