Katharina Busk, til daglig ansat på en skole på Vestlolland, havde tirsdag fri. Og den fridag fik hun hårdt brug for. I aftes slog det nemlig hende, at der også i Nakskov må være hjemløse og dårligt stillede, som har svært ved at klare kulden. Via Facebook gik hun ud med et råb om varmt tøj, og det er blevet mere end hørt.
- Vi har fået masser ind, også af varme støvler, og der er både til børn og voksne, fortæller Katharina Busk, der får hjælp af Terence Horton til at hente tøj sammen fra alle dem der gerne vil bidrag. Hun har desuden adviseret blandt andet Frelsens Hærs herberge og Kvindehuset om at tøjet skal deles ud.
- Vi skal jo have det ud, mens folk fryser, så onsdag klokken 15 stiller vi os op på havnekajen ved Madam Blå over for SuperBest og deler tøjet ud til dem, der kommer forbi, og har brug for det. Og vi bliver, til vi har delt det hele ud, fortæller Katharina Busk. Et par supermarkeder har sponseret kaffe, så der også er varm kaffe til de frysende.
- Vi er nødt til at hjælpe hinanden, og det er kun ønsketænkning at der ikke er hjemløse i Nakskov, eller folk som ikke selv har råd til støvler og frakker, siger Katharina Busk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned