Sne på vej til Lolland-Falster: - Det lugter lidt af vinter
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det bliver næppe de store mængder, der falder.
Det er skolernes vinterferie i denne uge, og meget passende ser det ud til, at vi senere på ugen også får et sjældent strejf af vintervejr på Sydhavsøerne.
Ifølge DMI er et lille lavtryk nemlig på vej i vores retning, og det kan særligt torsdag formiddag give snefnug i luften og måske også på jorden.
DMI's vagthavende meteorolog Trine Pedersen, fortæller tirsdag formiddag til Folketidende, at der i de tidlige timer torsdag kommer et lavtryk syd om Danmark, som sender en lille front op til vores landsdel med sne eller slud.
- Vi er ret sikre på, at der kommer sne i luften. Det er mere usikkert, hvor meget der får lov at blive liggende. Vi forventer, at der falder mellem 0 og 5 centimeter, og det mest sandsynlige er nok mellem 0 og 2 centimeter. Det meste kommer torsdag formiddag, fortæller hun.
Temperaturerne ventes at ligge omkring eller måske lige over frysepunktet, og det kolde vejr fortsætter resten af ugen. Derfor kan der måske også komme nogle småbyger med sne i løbet af fredag og lørdag.
- Det lugter lidt af vinter, siger Trine Pedersen.
Hun forventer, at der vil være størst snedække i landområderne og noget mindre inde i byerne.
Så måske bliver der mulighed for at bygge en lille snemand her og der.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned