Snekaos venter torsdag

Skal du afsted i morgentrafikken i morgen, så skal du nok tage hjemmefra i ekstra god tid i morgen. Meteorologerne forventer i hvertfald, at især Lolland-Falster får en god bunke sne allerede i morgentimerne.
 
- Og derfor må vi forvente problemer i trafikken hele dagen i morgen, lyder det fra meteorolog Peter Holst fra vejrtjenesten ConWx.
 
- Jeg forventer, at snevejret for alvor tager fat når morgentrafikken bliver afviklet omkring ved syv-otte tiden. Og så kan vi forvente snevejr stort set resten af dagen, hvor vi forventer op til 10 centimeter sne. Men der følger mere med end bare snevejret, fordi det bliver ret blæsende - op til frisk vind og nogle steder op til hård vind. Og så vil det begynde at fyge noget. Så det vil være meget overraskende, hvis ikke det kommer til at give en form for trafikale problemer, siger Peter Holst.
 
- Og snevejret vil først klinge af igen i løbet af natten til fredag, siger han.

Foto: Foto: Ingrid Riis

Der er er endnu en omgang sne på vej til landsdelen. Allerede torsdag morgen kan det give problemer i morgentrafikken.

Offentliggjort Sidst opdateret