Snevejr: Nu ser vejene fine ud igen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Sneen burde ikke give problemer på vejene længere, men begge lokale kommuner holder øje med situationen.
Snesituationen er nu så meget under kontrol på vejene både i Lolland og Guldborgsund kommuner, at de to kommuners snerydningsberedskaber er begyndt at drosle ned.
- Vi kører stadig lidt på klasse 2- og 3-vejene, men det er ikke slemt nogen steder. Vi skulle få lidt frostvejr i aften (skærtorsdag, red.), men vi har været ude og salte en masse, så det burde ikke give problemer, lyder det fra driftleder Ole Jensen i Guldborgsund Kommune.
I Lolland Kommune melder Park & Vej-chef Kjeld Jensen også om ro på.
- Vi kører stadig og salter nogle enkelte steder, og så har vi kørt med to-tre sneplove i området ved Errindlev og Rødby, men de er ved at pakke sammen nu, så nu holder vi det bare under observation og er klar, hvis der kommer mere, fortæller han skærtorsdag kort efter klokken 13.
Vejdirektoratet melder fortsat om sne- og isglatte veje på statsvejene på Lolland-Falster, så selvom situationen ser bedre ud, er der stadig grund til at køre med en vis forsigtighed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned