Solrig weekend slutter af med skybrud og koldt vejrskifte
Det kan blive op mod 27 grader søndag, der slutter af med mulige skybrud og torden. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fugtig luft fra Nordsøen markerer søndag aften afslutningen på en solrig og varm weekend ifølge DMI
Det er med at nyde søndagens sol og varme, for det kommer ikke til at gentage sig i den kommende periode.
Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen søndag morgen.
- Det bliver en flot og varm søndag i dagtimerne. Efter klokken 18 kommer der fugtig luft fra Nordsøen, som kan udløse byger med regn og torden, siger hun.
Der er varslet risiko for lokale skybrud og torden i det meste af Jylland søndag aften - med undtagelse af Østjylland og det nordligste Jylland.
Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.
- Der er delte meninger om, hvor det er mest sandsynligt med skybrud. Som det ser ud nu, er det i Midt- og Nordjylland, siger Trine Pedersen.
TV 2 Vejret skrev lørdag, at en håndfuld kommuner i løbet af de kommende dage kan få den mængde nedbør, som Danmark får på et normalt år.
Det kan Trine Pedersen dog ikke bekræfte.
Til og med 20. juli er der ifølge TV 2 Vejret faldet 559,4 millimeter nedbør på landsplan. I gennemsnit falder der knap 760 millimeter om året.
Vejen, Vejle, Billund og Esbjerg er allerede hver især næsten oppe på det årlige niveau.
Søndagens byger aftager hen på aftenen og breder sig mandag østpå mod Fyn og Sjælland.
- Bygerne bliver knap så intense sidst på aftenen og i nattetimerne, siger Trine Pedersen.
Det kan blive op mod 27 grader søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie