Spejlglat fredag morgen

Vejene på Lolland-Falster var spejlglatte fredag morgen. Temperaturerne var så lave at saltning ikke virkede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejene på Lolland-Falster var spejlglatte fredag morgen. Saltning på mange veje virkede simpelthen ikke på grund af meget lave temperaturer og selvom der var ryddet sne på klasse 1 og klasse 2 vejene, så var de fortsat meget glatte.

I Lolland Kommune var snerydningsmandskabet fredag morgen gået i gang med snerydningen på klasse 3 vejene.

Hos trafikselskabet Movia meldes der om mulige forsinkelser på alle afgange fredag morgen - netop på grund af det glatte føre. Forsinkelserne på de enkelte ruter kan følges på moviatrafik.dk .

DSB og Regionstog kører på Sydbanen og Lollandsbanen efter planen fredag morgen.