Vandplaner kan stadig ændres

Af Katja Drejer og Marta Gramstrup Rasmussen

De nye vandplaner, som miljøminister Ida Auken (F) fremlagde fredag, er blevet kritiseret fra flere sider. Venstres miljøordfører Henrik Høegh mener for eksempel, at der stadig er for mange vandløb i den højklassifikation og vil derfor have ministeren i samråd igen.

Nu viser det sig dog, at vandplanerne kan ændres, også efter de er vedtaget og sendt til EU. I hvert fald kan Landbrugsavisen.dk i dag fortælle, at ministerens embedsmænd har undersøgt, om det rent juridisk kan lade sig gøre, og svaret er som sagt positivt, så længe man har argumenter, der er fagligt stærke nok.

Ifølge Ida Auken gælder det dog begge veje. Således kan der både trækkes vandløb fra, men også komme flere til, skriver Landbrugsavisen.dk.

Foto: Arkivfoto: Claus Hansen

Miljøminister Ida Auken bekræfter, at de omdiskuterede vandplaner kan ændres, efter de er vedtaget og sendt til EU.

Offentliggjort Sidst opdateret