Lokale patienter med en privat sundhedsforsikring kan snart få lettere og hurtigere mulighed for at komme til øre-næse-hals-læge.
I morgen torsdag, 2. oktober, åbner Charlottenlund Privathospital en filial i Nykøbing med to speciallæger, oplyser privathospitalet i en pressemeddelelse. Det kommer til at ske hos Tine Amstrup og Didde
Schnack, der i forvejen driver den øre-næse-hals-lægeklinik på Skovboulevarden 1B.
Charlottenlund Privathospital understreger, at den nye filial ikke kommer til at ændre på den offentlige kapacitet.
- Ifølge reglerne deler de
to læger ét ydernummer og kan derfor maksimalt arbejde svarende til én
fuldtidsstilling i den offentlige klinik. Ved at tilbyde tider til patienter
med sundhedsforsikring kan den samlede kapacitet i stedet udnyttes bedre, forklarer privathospitalet i pressemeddelelsen.
- Det er vigtigt for os at
understrege, at ingen offentlige patienter mister tid. Tværtimod kan vi nu give
flere patienter adgang til hurtig udredning og behandling, forklarer Didde Schnack.
Annonce
Jacob Fisker, der er speciallæge og partner i Charlottenlund Privathospital, siger om valget af lige netop Nykøbing:
- Vi oplever, at rigtig mange
patienter med sundhedsforsikring gerne vil behandles lokalt i stedet for at
skulle rejse langt. Vi kender Tine og Didde for deres kvalitet og høje faglighed
og de havde udvist interesse for et sådant samarbejde.
- Med den nye ordning kan vi hjælpe flere - uden at det går
ud over ventetiden i det offentlige, forklarer han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Fem på stribe: Team Sydhavsøerne fortsætter sejrsstimen
En våd og stormfuld søndag: Så meget regn kommer der
Midt i færgekaos blev besætning overrasket med en særlig tak
Naboer raser over tinyhuse: Nu reagerer byrådsmedlemmer
Folketidende støtter Knæk Cancer: - Vi har desværre haft kræft alt for tæt på
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste