Asylcentre har en god sag mod Føtex

Hos Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination er man ikke i tvivl om, at de to Røde Kors asylcentre har en god sag, hvis de indbringer den for Ligebehandlingsnævnet. Selvom en varehuschef som udgangspunkt selv kan bestemme, hvem han vil have ind i sin butik, og hvem der må benytte hans parkeringsplads – i dette tilfælde fordi, det er Føtex’ egen - så skal der være en rimelig grund til at afvise folk.

- En butikschef kan selvfølgelig afvise personer, der tidligere har været i butikken og lave ballade eller begået tyveri. Strengt taget kan en butikschef også bestemme, at man kun vil lukke folk ind med slips. Det ville dog forudsætte, at samtlige kunder skulle have slips på, for kun når du har nogle kriterier, som er ens for alle, er det i orden, at man udelukker folk, siger lederen af dokumentations og rådgivningscenteret, cand. jur. Niels-Erik Hansen.

- I det omfang du har noget, der er åbent for offentligheden - for eksempel en forretning, skal folk med anden etnisk oprindelse også have adgang til disse på lige fod med andre. Du må derfor heller ikke ud fra en general opfattelse af, at udlændinge skulle være mere besværlige eller tyvagtige, udelukke dem allerede fordi, de ikke er danske, tilføjer han.

Ifølge Niels-Erik Hansen er der dog meget, der tyder på, at det netop er det, der er sket i denne sag. Og det er forbudt, påpeger han. Alligevel mener han, at asylcentrenes sag står stærkest, hvis man kører den efter den civile lovgivning om etnisk ligebehandling, frem for som en politisag.
- Der er to sæt af regler. Det ene sæt er strafferet, hvor man kan anmelde det til politiet som overtrædelse af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race. For at politiet skal kunne køre sådan en sag, kræver det dog nogle ret håndfaste beviser. Derfor er det måske mere realistisk at bruge den civile lovgivning, som hedder Lov om etnisk ligebehandling. Her er der nemlig delt bevisbyrde, og det betyder, at hvis den forurettede kan sandsynliggøre, at afvisningen har noget med deres etniske oprindelse at gøre, så svinger bevisbyrden over op modparten, forklarer Niels-Erik Hansen.

Sådanne sager kan gratis indbringes for Ligebehandlingsnævnet, der herefter afgør, om man er blevet diskrimineret.

- Man kan sige, at asylcentrene har løftet deres del af bevisbyrden. De har sandsynliggjort, at afvisningen har noget med deres etniske oprindelse at gøre. Derfor er det nu op til modparten at bevise, hvorfor det var sagligt at afvise dem, og hvis man ikke vil begrunde det, har man sådan set tabt sagen, siger Niels-Erik Hansen.

Hos lokalpolitiet i Nykøbing har man ikke modtaget nogen anmeldelser i sagen fra Føtex, men i tilfælde af at det skulle ske, ønsker Uffe Uldall Nielsen, der er leder af lokalpolitiet, ikke at kommentere den eller sådanne afvisninger mere generelt.

- Men får vi en anmeldelse, vil vi naturligvis tage stilling til, om nogen er blevet forurettet, siger han.

Lederen af de to Røde Kors asylcentre på Lolland, Mariann Jørgensen, har imidlertid ingen intentioner om at køre sagen videre, hverken som en politisag eller som en sag hos Ligebehandlingsnævnet. Heller ikke selvom beboerne på de to centre sidder tilbage med en undren over, hvorfor netop de blev afvist.

- Jeg kan godt forstå, hvis folk mener, man bør gøre noget ud af denne sag. Men det er ikke ånden i Røde Kors, at man hetzer sådanne sager, og derfor vil vi heller ikke gøre noget yderligere, siger hun.