Konflikt mellem grupper af unge mænd førte til knivstik
Et knivstikkeri har udløst massiv polititilstedeværelse i Vestergade i København. Området er afspærret.
To grupper af yngre mænd i nattelivet, der flere gange før har haft en form for konfrontation, stødte natten til søndag sammen i København. En ung mand blev stukket med kniv.
Det fortæller vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi.
- De har umiddelbart ingen relationer til bandemiljøet, siger han søndag formiddag.
Episoden fandt sted på Vestergade i det indre København kort ført klokken 05. Vagtchefen vil ikke sige, hvor gammel den knivstukne mand er, eller hvor mange stik eller øvrig vold han blev udsat for.
Han blev bragt til hospitalet, hvor hans tilstand søndag formiddag betegnes som stabil. Han er hverken i livsfare eller i kritisk tilstand.
Politiet mener, at der er en primær gerningsmand til knivstikkeriet. Vedkommende er dog ikke identificeret endnu.
Der er søndag formiddag ingen anholdte i sagen.
Vagtchef Martin Kajberg vil ikke sige yderligere om sagen, om striden mellem de to grupperinger eller fortælle nærmere om, hvad det er for grupper af unge mænd i nattelivet.
Det fremgår ikke, om andre personer end den knivstukne mand kom til skade i forbindelse med episoden.
Politiet skrev på Twitter efter knivstikkeriet, at det var "massivt tilstede" på Vestergade. Søndag formiddag er politiet færdigt med arbejdet på stedet.
Tidligt søndag morgen anmodede politiet eventuelle vidner til episoden om at tage kontakt på telefonnummer 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst