Mand i kritisk tilstand efter togpåkørsel ved Dybbølsbro Station
Mandag har der været to forskellige episoder, hvor en person er blevet ramt af et tog i København.
En mand befinder sig i kritisk tilstand, efter at han mandag eftermiddag er blevet ramt af et tog ved Dybbølsbro Station i København.
Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.
- Omstændighederne har vi fastlagt som en ulykke. Det er sket med udgangspunkt i vidneafhøringer og overvågning, siger han.
- Vi kan konstatere, at han krydser skinnerne og får ikke orienteret sig ordentligt. Derefter bliver han påkørt af et tog.
Anmeldelsen kom cirka klokken 15.30. Både politi og brandvæsen har været til stede mandag eftermiddag.
Manden er blevet overført til Rigshospitalet, og de pårørende er blevet underrettet.
Togtrafikken var kortvarigt forsinket, men kom sent mandag eftermiddag så småt tilbage på sporet.
Det var anden gang mandag, at en person blev ramt af et tog ved Dybbølsbro Station. Også mandag morgen fik politiet en anmeldelse om en personpåkørsel.
Politiet kan ikke for nuværende informere om, hvad der skete i morges.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst