Mand sigtet for narkopåvirket kørsel efter bilulykke
Uheld på Vigerselv Alle. Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
To mænd er sendt til tjek på hospitalet efter bilulykke mandag morgen. Den ene er mistænkt for narkokørsel.
Efter et voldsomt uheld på Vigerslev Allé i København mandag morgen er en mand blevet anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.
Det oplyser Thomas Hjermind, vagtchef ved Københavns Politi.
Det drejer sig om to mænd, der er kørt ind i hinanden, hvorefter den ene bil er fortsat ind i et træ.
- Den ene af de to mænd er sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og skal nu have taget blodprøver, siger vagtchefen.
De to mænd var alene i bilerne, og de er begge blevet kørt til tjek på hospitalet, men ifølge Thomas Hjermind er der ingen meldinger om alvorlig personskade.
- Det drejer sig om to mænd fra henholdsvis 1988 og 1984, oplyser vagtchefen.
Ifølge vagtchefen skal politiet nu i gang med tekniske undersøgelser, der skal klarlægge, hvad der er sket.
Uheldet spærrede tidligere Vigerslev Allé i begge retninger, men vejen er nu ryddet og atter farbar.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst