Masseanholdelser til eksamen i retten

Den personlige frihed og retten til at demonstrere er nogle af de principper, som er på spil, når politiets masseanholdelser ved klimatopmødet i 2009 onsdag er til eksamen.

Østre Landsret vil afgøre, om politiet overtrådte loven under forsøget på at dæmpe uro og hindre optøjer under COP 15 i København.

I alt blev næsten 2000 mennesker frihedsberøvet, og stort set alle blev anbragt i det såkaldte klimafængsel på Retortvej.

Heraf har 250 klaget, og alle fik i Københavns Byret medhold i, at indgrebet var ulovligt.

Politiet greb fat i dem ved fem forskellige situationer, som dommerne i landsretten har set nærmere på.

Den mest iøjnefaldende drejer sig om den store knibtangsmanøvre mod bagenden af den store folkelige demonstration 12. december 2009 på Amagerbrogade.

Politiet gik i aktion, da nogle sortklædte typer havde kastet brosten og knust ruder.

944 fik strips på håndleddene og blev sat på den vinterkolde asfalt i flere timer - stort set uden adgang til toilet eller drikkevand.

Af disse klagede 178 over behandlingen, og byretten har slået fast, at der ikke var beviser for, at de havde deltaget i sort bloks lovovertrædelser.

Byretten tilkendte hver af dem 9000 kroner i godtgørelse - også fordi behandlingen var nedværdigende og dermed var i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Desuden blev 72, der blev taget andre steder, tilkendt hver 5000 kroner.

Der er blevet brugt enorme ressourcer på retssagen, som for Københavns Politi er principiel. Hvor tidligt må ordensmagten skride ind, og hvad skal der til?

Sagen er i øvrigt speciel, fordi ingen af de 250 blev sigtet for at have begået noget ulovligt. Politiets begrundelse for at gribe ind var præventive hensyn. Det var nødvendigt for at hindre "betydelig forstyrrelse af den offentlige orden", har det lydt.

/ritzau/