Stævner Storstrøm Fængsel: Indsat kræver erstatning

NORDFALSTER: En indsat i et fængsel skal kunne tale fortroligt med sin advokat. Det er – med enkelte undtagelser - fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor er en indsat i Storstrøm Fængsel stærkt utilfreds med, at fængslet har optaget samtaler, han havde med sin advokat. Faktisk er fangen så utilfreds, at han har stævnet Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel og kræver 75.000 kroner i erstatning.

Sagen blev anlagt i 2021 ved Københavns Byret, der i 2022 frifandt Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel. Fangen kærede den afgørelse til Østre Landsret, der i 2023 stadfæstede byrettens dom, men det fik ikke fangen til at give op.

Han fik Procesbevillingsnævets tilladelse til at få sagen fra Højesteret, der i dag skal behandle sagen.

Følte sig ikke tryg

Manden var i første omgang indsat i Nyborg Fængsel, men blev i november 2020 overført til Storstrøm Fængsel. Her bad han straks om at komme i isolation, fordi han blev stresset af at være sammen med de andre indsatte og fængselsbetjentene.

I januar 2021 anmodede han Storstrøm Fængsel om en samtale med sin kontaktperson - en advokatfuldmægtig, der var juridisk rådgiver for den indsatte. Efterfølgende underskrev den advokatfuldmægtige en teleerklæring, hvor han erklærede, at han var orienteret om, at hans samtaler med den indsatte ville blive aflyttet.

Men den indsatte - der gerne ville drøfte sine afsoningsforhold med rådgiveren - ville ikke acceptere, at samtalerne blev optaget og aflyttet. Han følte sig ikke tryg under deres samtaler.

Kendte ikke reglerne

Til det svarede Storstrøm Fængsel, at den advokatfuldmægtige efter fængslets opfattelse ikke kunne sidestilles med en beskikket advokat, og at samtalerne derfor måtte anses for at være af privat karakter. Det bestred den fuldmægtige, der klagede over, at aflytningen var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fængslet oplyste dog, at denne type samtaler nok optages, men kun aflyttes stikprøvevis, eller hvis det konkret findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Senere medgav Kriminalforsorgen dog, at den fuldmægtige ”med en vis grad af sandsynlighed” kan anses for at være omfattet af de regler, der gælder for indsattes kontakt med beskikkede advokater. Og hvis det rent faktisk er tilfældet, ville Kriminalforsorgen meget beklage, at samtalerne blev optaget.

Kriminalforsorgen gav også et bud på, hvordan fejlen kunne være sket - og det kan blandt andet skyldes ”et utilstrækkeligt kendskab til regelgrundlaget lokalt” samt ”en mangel på klare interne retningslinjer”.

Rettigheder ikke krænket

Sagen fik Kriminalforsorgen til straks at indføre en praksis for håndtering af denne type telefonsamtaler, så de ikke bliver optaget, påhørt eller aflyttet. Samtidig undersøgte Kriminalforsorgen, om de optagede samtaler mellem den indsatte og den advokatfuldmægtige rent faktisk var blevet aflyttet, og konklusionen var, at det var de ikke, ligesom der ikke er lavet nogen rapporter om indholdet af samtalerne.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at oplysninger fra samtalerne er blevet delt med politiet.

Og det var medvirkende til, at den indsatte - der siden blev prøveløsladt - tabte sagerne ved byretten og landsretten. Sidstnævnte konkluderede således ganske vist, at det ikke var nødvendigt at optage samtalerne - optagelsen var derfor ikke i overensstemmelse med straffuldbyrdelsesloven.

Men da det ikke er godtgjort, at samtalerne rent faktisk er blevet aflyttet, er der efter landsrettens mening ikke sket en krænkelse af menneskerettighederne.

Nu vil det så vise sig, om Højesteret er enig i den vurdering. Sagen behandles i dag onsdag, men dommen afsiges formentlig først om nogle uger.