Tiltale: Knivdrab og slagsmål med malerspartel foran bodega
I juni sidste år blev en 31-årig mand dræbt foran en bodega i København. Nu er der rejst tiltale i sagen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Opgør mellem tre mænd foran bodega i København endte fatalt for en 31-årig mand, der blev knivdræbt sidste år.
Københavns Politi har rejst tiltale mod en 34-årig mand for at have dræbt en 31-årig mand med en køkkenkniv og for drabsforsøg mod en anden mand foran en bodega i juni sidste år.
Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Den 34-årige mand skal have stukket den 31-årige med en køkkenkniv flere steder på kroppen, herunder i brystkassen.
Kniven ramte hjertet, og manden døde af indre forblødning.
Den drabstiltalte er også tiltalt for drabsforsøg mod en 36-årig mand, der kendte den afdøde. Han er også tiltalt i sagen.
Episoden fandt ifølge anklageskriftet sted foran en bodega i Peter Sabroes Gade.
Påstanden fra anklagemyndigheden er, at den drabstiltalte hev køkkenkniven frem og stak det 31-årige offer flere steder på kroppen.
Han skal også have forsøgt at dræbe en 36-årig mand med en køkkenkniv, mens denne lå på jorden.
Den 36-årige undveg ved at sprælle med benene. Han blev ramt i benene og kom i livsfare som følge af massivt blodtab, men overlevede ifølge anklageskriftet "kun på grund af akut lægebehandling".
Offeret er også tiltalt. Nemlig for at have slået ud efter den senere drabstiltalte med en malerspartel.
Efter episoden forsvandt den drabstiltalte i retning mod Sjælør Station, som ligger et par hundrede meter nede ad P. Knudsens Gade fra Sydvest Bodega, hvor de tre mænd oprindeligt kom op at skændes.
Hændelsen ved værtshuset blev filmet af et vidne, og politiet fik adgang til videoen. Derfor blev den 34-årige drabstiltalte hurtigt anholdt efter episoden.
Ekstra Bladet skrev efter hændelsen, at den afdøde i sagen er et tidligere medlem af Hells Angels.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de tiltalte forholder sig.
Der er ikke berammet retsmøder i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst