Tre personer er ramt af knivstik i København
Politiet måtte rykke ud til knivstikkeri to steder i Københavns fredag aften. Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Københavns Politi er fredag aften rykket ud i forbindelse med knivstik to forskellige steder.
Politiet måtte rykke ud til knivstikkeri to steder i Københavns fredag aften.
To personer blevet ramt af kniv på Nørrebro i København, oplyser Martin Kajberg, som er vagtchef hos Københavns Politi kort før klokken 20 fredag aften.
- Der er anmeldelse om knivstikkeri på Nørrebrogade 53, og vi konstaterer, at der er to personer, som er blevet stukket med kniv, siger han.
Politiet kender ikke et motiv, fortæller vagtchefen.
Klokken 20.42 fredag aften skriver Københavns Politi på Twitter, at den ene af de to personer er kommet alvorligt til skade.
Politiet beder vidner om at henvende sig på telefon 114.
På Twitter skriver Københavns Politi også, at de fortsat arbejder på stedet og efterforsker hændelsen.
Men det er ikke det eneste knivstikkeri, som er blevet anmeldt til Københavns Politi fredag aften.
Ekstra Bladet skriver, at Københavns Politi også er rykket ud til endnu et knivstikkeri, som er sket i Adelgade, som ligger i nærheden af Gothersgade i det indre København.
Det bekræfter vagtchef Martin Kajberg over for Ritzau.
En person er ramt af knivstik, men det tyder ikke umiddelbart på, at vedkommende er alvorligt tilskadekommen.
I forbindelse med den sag har politiet anholdt en person.
Umiddelbart tyder det ikke på, at der er en relation mellem de to sager, fortæller Martin Kajberg.
Kort før klokken 21 har politiet ikke yderligere kommentarer til knivstikkeriet på Nørrebrogade.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst