Selv om en borger er blevet frifundet for en forbrydelse, skal politiet have lov til at beholde den pågældendes dna-profil og fingeraftryk i 10 år.
Det foreslår regeringen i et lovforslag, som skyldes en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Hidtil har politiet beholdt dna-profiler fra sigtede, dømte og frifundne, indtil den registrerede fylder 80 år. Men den praksis er i strid med menneskerettighederne og beskyttelsen af borgernes privatliv.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har opfordret justitsminister Brian Mikkelsen (K) til at sætte en kortere frist end 10 år, men rådet er altså ikke blevet fulgt.
Også Institut for Menneskerettigheder har rejst spørgsmålet, om det er rimeligt, at uskyldige mennesker i årevis skal være registreret af politiet.
De 10 år gælder fra det tidspunkt, hvor en borger enten er blevet frifundet, eller hvor anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale, fremgår det af lovforslaget, som er fremsat onsdag.
De dømtes fingeraftryk og dna-profiler skal altså blive i registret.
Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til forslaget, at Menneskerettighedsdomstolen ikke er kommet med en tidsgrænse.
Ministeriet skriver, at 10 år "må anses passende". To hensyn står over for hinanden. På den ene side er der den politimæssige interesse i at beholde oplysningerne længst muligt, og på den anden side skal der også tages hensyn til de mennesker, der er frifundet, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde