Lolland

Særligt i 1980'erne blev det for alvor hårde tider for Nakskov Skibsværft. Billedet her er fra 1982 og taget efter et møde om fyringer. Få år senere - i sommeren 1986 - ramte den helt store fyringsrunde, der reelt førte til lukningen af værftet. Arkivfoto: Jan Knudsen

700 fyresedler ramte på én dag - og det blev dødsstødet

40 år efter husker tidligere Folketidende-reporter Mogens Warrer dagen, hvor Nakskov Skibsværft sendte stort set alle ansatte hjem og satte punktum for 70 års værftshistorie.

Offentliggjort

700 fyresedler.

Så mange blev uddelt på én gang i Nakskov for 40 år siden.

Den sommerdag, 25. juni 1986, fik Nakskov Skibsværft reelt dødsstødet og sendte stort set alle ansatte hjem.

Budskabet blev leveret af H.H. Sparsø, formand for værftet og ØK’s foresiddende direktør, på et stort møde i værftets marketenderi.

Og dagen derpå var det naturligvis tophistorie på Folketidendes forside - og omdrejningspunktet i avisens leder, der blandt andet anførte dette:

”Det kan dog kun være få, der ikke anede, hvor det bar hen. Signalerne har været klare og tydelige, selv om værftet og ØK vanen tro indhyllede sig i et slør af tavshed …”

Lederens signatur var MW, Mogens Warrer, der som reporter og senere lokalredaktør i Nakskov havde fulgt værftets op- og nedture - samt var med til dække den store virksomheds endelige lukning.

- Bare fem år før lukningen i 1986 var der jo over 2.000 ansat på værftet. Så det var jo faldet over tid, men det var ikke alle, der ville eller kunne se det. Nogle gik stadig og troede, at ØK takket være grundlæggeren H.N. Andersens rødder i Nakskov nok skulle redde det hele, men sådan gik det ikke, lyder det i dag fra Mogens Warrer.

Værftet og havnen - dengang og i dag

  • Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni (ØK). Værftet blev anlagt til bygning af store jern- og stålskibe og voksede til at blive en af Nakskovs og Lolland-Falsters vigtigste arbejdspladser.

  • I 1970’erne blev værftet ramt af international konkurrence, oliekrise og vanskelige vilkår for europæisk skibsbyggeri.

  • Efter lukningen blev dele af værftsaktiviteterne forsøgt videreført i mindre virksomheder, men de fleste forsvandt igen i løbet af 1990’erne.

  • Havnen har gradvist ændret rolle fra klassisk værfts- og industrihavn til en moderne erhvervs- og trafikhavn. I nyere tid er udviklingen især knyttet til grøn industri, vindmølleproduktion, erhvervsarealer og bedre adgang for større skibe.

Den største ledighed

Selv om det nu er 40 år siden, han skrev lederen - og en lang række artikler - om værftets lukning, så husker han stadig ganske klart årene midt i 1980’erne.

- Der var jo stor bekymring. Og i Dansk Metal stod man i Nakskov med den største ledighed. Selvom værftet fik nogle små reparationer, så var det jo slet ikke noget, der kunne kompensere for tidligere tider. Jeg tror, at de også byggede en trawler til allersidst. Men én trawler ser ikke ud af meget ved et værfts fem store 100-tons kraner og på et kæmpe område, hvor der tidligere havde ligget store containerskibe. Den enlige trawler lignede nærmest en båd, som en medarbejder havde taget op af vandet for at male bunden, lyder det i dag fra Mogens Warrer.

70 års værftshistorie sluttede

Husker du lukningen?

  • Folketidende sætter i denne tid fokus på Nakskov Skibsværft - 40 år efter lukningen.

  • Har du et tip eller eller en historie fra den tid, så mail gerne til hov@folketidende.dk

Med lukningen af værftet sluttede 70 års maritim industrihistorie. Værftet var i mange år Nakskovs og hele landsdelens største arbejdsplads. Da man i 1966 kunne fejre 50-året for etableringen, var det landets femtestørste skibsværft med hele 2.200 ansatte.

- Det var en lang historie, der sluttede der. Og her bagefter kan man jo sige, at det er både godt og ondt med en så dominerende virksomhed i en by. Mange blev jo skrevet op til en læreplads allerede i deres drengeår, så de fik ikke mulighed for først at udforske verden. Far og farfar havde været på værftet - og nu skulle næste generation også være der. Det skaber jo ikke så meget udvikling, fordi rollerne er definerede på forhånd, fortæller Mogens Warrer.

Også lettelse midt i tristessen

Folketidendes omtale af de mange fyringer i slutningen af juni 1986.

Midt i tristessen over de mange fyresedler og den efterfølgende lukning fornemmede reporteren dog også en form for lettelse i lokalområdet.

- Det var selvfølgelig ikke rart for nogen, men nogle af dem, jeg talte med rundt om i byen, udtrykte også lettelse. Med lukningen var der kommet en afklaring. Man skulle ikke længere gå og vente på, om der måske, måske ikke, kom nogle nye ordrer til værftet. I hvert fald for byens handelsliv var der nu afklaring - og så kunne man indrette sig efter det, siger Mogens Warrer.

I avisens leder valgte han også primært at se fremad.

”På længere sigt er der i den bitre afskedigelsernes stund begrundet håb om, at dette kan blive begyndelsen til en ny og bedre fremtid for Vestlolland - at det skridt, ØK har taget, vil kunne vendes til fordel for området…”

- Man kunne i lederen have stillet sig bitter og sur op og brokket sig over ØK. Men det var jo meningsløst. Derfor valgte jeg den anden vinkel til lederen. Vi kunne lige så godt kigge fremad, fortæller Mogens Warrer i dag - 40 år efter de 700 fyresedler blev uddelt.