Betina fandt stor og unik sølvskat i Falsters muld

- Det væltede bare frem. I løbet af en times tid fandt vi sølvmønter, dele fra smykker, vægtlodder og flere andre genstande af sølv.

Betina Thom fortæller med begejstring i stemmen om den dag i sidste måned, hvor hun gjorde et ekstraordinært fund fra fortiden på en mark på det sydlige Falster.

Samlet set er der tale om langt over 100 genstande, der tilsammen indeholder sølv på 379 gram.

Ifølge Museum Lolland-Falster er der tale om et stort skattefund.

- Kigger man på antallet af genstande, så er fundet stort. Det er også unikt, fordi det er første gang, man på Falster gør et skattefund bestående af dirhem-mønter , der var hovedmønten i den arabiske verden, en slags datidens euro. Gennem handel og plyndringstogter kom mønterne til Skandinavien og optræder både som enkeltfund og som skattefund i vores vikingetid.

Sådan lyder det fra museumsinspektør Marie Brinch, Museum Lolland-Falster.

For 1.000 år siden

Hun anslår, at skatten er blevet gravet ned under vikingetiden i sidste halvdel af 900-tallet.

- Vi ved naturligvis ikke præcis, hvorfor de mange mønter og værdifulde genstande er blevet gravet ned - eller hvem der har gjort det. Men vi ved, at den periode af vikingetiden var præget af uro, så en teori kan være, at nedgravningen er sket for at beskytte skatten mod nogen eller noget. Og så er personen med kendskab til skatten måske død - og genstandene har ligget i jorden i over 1.000 år, siger Marie Brinch.

Lige indtil de i sidste måned igen så dagens lys på Falster.

Der måtte være en skat

Fundet er gjort af Betina Thom fra Lolland, som de seneste 10 år har tilbragt mange timer med sin metaldetektor rundt om i landsdelen.

- Faktisk fandt jeg nogle genstande her på marken tilbage i 2016, hvor jeg tilfældigvis søgte dengang. I flere år har jeg siden gået og tænkt på, at der måtte være mere at komme efter - der måtte være en skat, lyder det fra Betina Thom med et lille grin.

Af forskellige årsager kom hun først for alvor tilbage til den samme mark på det sydlige Falster for nogle uger siden. Og så var der ellers udslag på metaldetektoren, som konstant hylede ved mødet af de mange sølvgenstande nede i jorden.

Fundet var så stort, at Museum Lolland-Falster forleden besluttede at deltage i eftersøgningen af endnu flere genstande ved at foretage en såkaldt eftergravning. Et område på størrelse med en håndboldbane blev afspærret, og en gravemaskine fjernede det øverste jordlag på 30-40 centimeter, så metaldetektorerne kunne søge et lag dybere nede.

En handelsmands rigdom

Og nu kan fundene fra dels 2016 og dels sidste måned gøres endeligt op. I alt udgøres skatten af:

98 dirhems, der er arabiske mønter slået i Kalifatet i Mellemøsten før eller omkring 900-tallet (85 af mønterne er klippet over, 13 er hele). Nogle af de arabiske mønter har haft pånittet en øsken, så de kunne bæres som smykke.

Ydermere er der fundet tre styks brudsølv, der også blev brugt som betalingsmiddel i vikingetiden. I skatten var også seks fragmenter af et snoet smykke, seks vægtlodder og endelig otte dele af mere ubestemt karakter, men som er lavet af sølv og dermed hører til fundet.

- Det interessante i fundet er også de seks vægtlodder, som viser, at det har været betalingssølv. Ejeren har vejet sølv af som betaling for varer. Vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men vi antager, at der ved findestedet har været en beboelse, hvorfra der er blevet drevet handel. At det har været en handelsmands rigdom, fortæller Marie Brinch.

Også fund tilbage i 1881

Det underbygges af, at Betina Thoms opsigtsvækkende fund ikke er det første på netop den lokalitet. Helt tilbage i 1881 blev der fundet sølvgenstande - blandt andet en flettet sølvkæde og en snoet ring på - på en samlet vægt af 126 gram.

Således er der med nye og gamle skatte fundet næsten et halvt kilo sølv på netop den del af marken.

- Vi kobler de to fund, fordi de samme typer dele af smykker dukkede frem både i 1881 og for nylig. Samlet set er det er altså en stor skat. Detektorfolk har tidligere gjort nogle fund på Lolland, der minder om det, og det minder os om, at vikingerne ikke kun plyndrede og hærgede, men også var dygtige handelsfolk. I denne del af vores historie var Lolland og Falster en grænseregion, som rejsende passerede på deres vej til og fra Europa - og det nød vi godt af, for det betød handel og rigdom. Men det gjorde også regionen udsat og sårbar over for interne stridigheder og angreb udefra. Og det taler for, at man i usikre tider gravede sine værdifulde genstande ned i jorden, siger Marie Brinch.