Betina Thom med en del af det sølvsmykke, hun har fundet på marken bagved. Foto: Lars Hovgaard
Betina fandt stor og unik sølvskat i Falsters muld
Pludselig stod Betina Thom med et af de største skattefund på Falster. Over 100 sølvgenstande fra vikingetiden, heriblandt arabiske dirhem-mønter, blev gravet frem - en handelsmands formue, gemt i jorden for over 1.000 år siden.
- Det væltede bare frem. I løbet af en times tid fandt vi
sølvmønter, dele fra smykker, vægtlodder og flere andre genstande af sølv.
Betina Thom fortæller med begejstring i stemmen om den dag i
sidste måned, hvor hun gjorde et ekstraordinært fund fra fortiden på en mark på
det sydlige Falster.
Samlet set er der tale om langt over 100 genstande, der
tilsammen indeholder sølv på 379 gram.
Hovedparten af fundet udgøres af dirhem-mønter, der var hovedmønten i den arabiske verden. Foto: Lars Hovgaard
Ifølge Museum Lolland-Falster er der tale om et stort
skattefund.
- Kigger man på antallet af genstande, så er fundet stort.
Det er også unikt, fordi det er første gang, man på Falster gør et skattefund
bestående af dirhem-mønter , der var hovedmønten i den arabiske verden, en
slags datidens euro. Gennem handel og plyndringstogter kom mønterne til
Skandinavien og optræder både som enkeltfund og som skattefund i vores
vikingetid.
Sådan lyder det fra museumsinspektør Marie Brinch,
Museum Lolland-Falster.
For 1.000 år siden
Hun anslår, at skatten er blevet gravet ned under vikingetiden i sidste halvdel
af 900-tallet.
- Vi ved naturligvis ikke præcis, hvorfor de mange mønter og
værdifulde genstande er blevet gravet ned - eller hvem der har gjort det. Men
vi ved, at den periode af vikingetiden var præget af uro, så en teori kan være,
at nedgravningen er sket for at beskytte skatten mod nogen eller noget. Og så
er personen med kendskab til skatten måske død - og genstandene har ligget i
jorden i over 1.000 år, siger Marie Brinch.
Lige indtil de i sidste måned igen så dagens lys på
Falster.
Der måtte være en skat
Fundet er gjort af Betina Thom fra Lolland, som de seneste
10 år har tilbragt mange timer med sin metaldetektor rundt om i landsdelen.
Mange genstande indeholdende sølv har i over 1.000 år ligget i marken på Falster. Foto: Lars Hovgaard
- Faktisk fandt jeg nogle genstande her på marken tilbage i
2016, hvor jeg tilfældigvis søgte dengang. I flere år har jeg siden gået og
tænkt på, at der måtte være mere at komme efter - der måtte være en skat, lyder
det fra Betina Thom med et lille grin.
Af forskellige årsager kom hun først for alvor tilbage til
den samme mark på det sydlige Falster for nogle uger siden. Og så var der
ellers udslag på metaldetektoren, som konstant hylede ved mødet af de mange
sølvgenstande nede i jorden.
Fundet var så stort, at Museum Lolland-Falster forleden besluttede at deltage i eftersøgningen af endnu flere genstande ved at foretage
en såkaldt eftergravning. Et område på størrelse med en håndboldbane blev
afspærret, og en gravemaskine fjernede det øverste jordlag på 30-40 centimeter,
så metaldetektorerne kunne søge et lag dybere nede.
Den samlede mængde sølv i Betina Thoms fund udgør 379 gram. Foto: Lars Hovgaard
En handelsmands rigdom
Og nu kan fundene fra dels 2016 og dels sidste måned gøres
endeligt op. I alt udgøres skatten af:
98 dirhems, der er arabiske mønter slået i Kalifatet i
Mellemøsten før eller omkring 900-tallet (85 af mønterne er klippet
over, 13 er hele). Nogle af de arabiske mønter har haft pånittet en øsken,
så de kunne bæres som smykke.
Danefæ
Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som
jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af
kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ
i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.
Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen.
Nationalmuseet administrerer denne lov, der sikrer, at vigtige fund fra
Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer.
Kilde: Nationalmuseet
Ydermere er der fundet tre styks brudsølv, der også blev
brugt som betalingsmiddel i vikingetiden. I skatten var også seks fragmenter af
et snoet smykke, seks vægtlodder og endelig otte dele af mere ubestemt
karakter, men som er lavet af sølv og dermed hører til fundet.
- Det interessante i fundet er også de seks vægtlodder, som
viser, at det har været betalingssølv. Ejeren har vejet sølv af som betaling
for varer. Vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men vi antager, at
der ved findestedet har været en beboelse, hvorfra der er blevet drevet handel.
At det har været en handelsmands rigdom, fortæller Marie Brinch.
Også fund tilbage i 1881
Betina Thom studerer endnu et fund med sin detektormakker Martin Bo Nielsen. Foto: Lars Hovgaard
Det underbygges af, at Betina Thoms opsigtsvækkende fund
ikke er det første på netop den lokalitet. Helt tilbage i 1881 blev der fundet
sølvgenstande - blandt andet en flettet sølvkæde og en snoet ring på - på en
samlet vægt af 126 gram.
Således er der med nye og gamle skatte fundet næsten et
halvt kilo sølv på netop den del af marken.
- Vi kobler de to fund, fordi de samme typer dele af smykker
dukkede frem både i 1881 og for nylig. Samlet set er det er altså en stor skat.
Detektorfolk har tidligere gjort nogle fund på Lolland, der minder om det, og
det minder os om, at vikingerne ikke kun plyndrede og hærgede, men også var
dygtige handelsfolk. I denne del af vores historie var Lolland og Falster en
grænseregion, som rejsende passerede på deres vej til og fra Europa - og det
nød vi godt af, for det betød handel og rigdom. Men det gjorde også regionen
udsat og sårbar over for interne stridigheder og angreb udefra. Og det taler
for, at man i usikre tider gravede sine værdifulde genstande ned i jorden,
siger Marie Brinch.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu