Max og Brian snuppede 405 kilometer på cykel - belønningen var en romkugle og en øl

En romkugle og en dåseøl.

Det var belønningen, da Brian K. Christiansen og Max M. Müller forleden i aftenmørket og efter næsten et døgn på cykelryg passerede byskiltet til Skagen.

Bag dem lå 405 kilometer på de tohjulede fra sydstenen ved Gedser via Sjællands Odde og Aarhus - i måneskin, dagslys, kraftigt blæsevejr og en hel del regn.

- Vi var helt baskede, da vi nåede Skagen. Vi havde lyst til at fejre det, men samtidig havde vi også bare lyst til at lægge os ned og sove. Vi slukkede fuldstændig. Men vi syntes godt, at vi kunne tillade os at være stolte af os selv, siger Max M. Müller om de præcis 22 timer og 49 minutter på cyklerne.

En 10 år gammel drøm

Cykelturen var opfyldelsen af en 10 år gammel drøm for de to kammerater fra Nykøbing.

- Det var Brian, som tændte drømmens gnist for over 10 år siden. Hans kammerat havde tidligere gennemført turen. Vi prøvede allerede at gennemføre turen for ni år siden, men der nåede vi kun et stykke af vejen. Dengang havde vi ikke spist eller drukket ordentligt, og vi havde egentlig heller ikke fundet den rute, vi skulle køre. Da vi nåede Sjællands Odde, kiggede vi på hinanden og tænkte, at det simpelthen var for langt til Skagen, fortæller 49-årige Max M. Müller.

Denne gang var makkerparret langt bedre forberedt. Ruten var gennemgået på Street View - både vejene via Sjælland og strækningen ud af Aarhus efter færgeturen fra Sjællands Odde. De havde madpakker med og havde på forhånd undersøgt, hvor det var muligt at få vand om natten. Blandt andet vidste de, at en tankstation i Ringsted holdt åbent.

- Det var vigtigt, at vi kunne få fyldt vanddunkene, få elektrolytter og sikre os, at vi havde salt nok. Uden det tror jeg ikke, turen havde kunnet lade sig gøre, siger Max M. Müller, der ligesom 50-årige Brian K. Christiansen til daglig arbejder i Guldborgsund Kommune.

Vilje og stædighed

De kørte fra Gedser torsdag aften klokken 22.30. Den første del af ruten kendte de nogenlunde, selv om vejene lå i bælgmørke. Gode cykellygter viste vej, og på Masnedø ventede Max' kæreste med den første madpakke og friskt vand.

- Men vi havde ingen følgebil. Og resten måtte vi klare undervejs. Vi provianterede undervejs på tankstationer og i supermarkeder. Et pølsehorn eller noget andet hurtigt at spise kunne gøre en mærkbar forskel. Vejret gjorde til gengæld ikke turen lettere. Det regnede næsten konstant, og sol var der ikke meget af, beretter Max M. Müller her nogle dage efter strabadserne.

Træningsgrundlaget var heller ikke omfattende, nok nærmere lidt sporadisk.

- Vi havde cyklet Falster Rundt og så en lidt længere træningstur. Det var de væsentligste forberedelser. Det ville helt klart have hjulpet, hvis vi havde trænet hele foråret og sommeren og fået nogle flere kilometer i benene. Men resten af turen blev klaret på vilje og stædighed. Man taler meget med sig selv på sådan en tur. Man spørger også sig selv, hvorfor man gør det. Til sidst handler det bare om, at nu skal man nå frem, fortæller han.

En anden tosset idé

Og klokken 21.19 fredag aften trillede de så ind i Skagen by.

- Og så rammer de forskellige følelser. Man er jo pissestolt af det, man har lavet, og samtidig kiggede vi også lidt på hinanden og tænkte: Hvad så nu? Så det blev til en enkelt øl og en romkugle. Og så sov vi bare, fortæller Max M. Müller.

Hans kæreste havde kørt bilen til Skagen og booket et sted, hvor de kunne overnatte. De blev i byen i to nætter, fik spist, slappet af og fyldt depoterne op igen, før turen gik hjem mod Falster i bil.

Og undervejs begyndte tankerne at kredse om næste cykelprojekt.

- Det bliver måske en tur rundt om Østersøen via Rostock og Puttgarden. Det kan også være en rute på tværs af landet fra øst mod vest. Fælles for idéerne er, at tiden fortsat skal være en del af udfordringen. Det vil i hvert fald undre mig, hvis vi ikke på et tidspunkt finder på en anden tosset idé. Det er vi næsten nødt til, for nu har vi bevist over for os selv, at vi godt kan, siger Max M. Müller.