”Nakskovmodellen” fremtidssikrer lokale uddannelser

Hvad stiller man op, når ungdomsårgangene bliver mindre, og der derfor bliver færre elever i klasserne på de lokale ungdomsuddannelser?

Når der for eksempel kun er 17 elever på hhx og ni på htx, kan det være så småt, at der ikke længere er basis for at udbyde de uddannelser lokalt, og den udfordring står Nakskov Gymnasium og Celf med.

Men de har fundet en løsning. Den har nu været afprøvet i et år, og resultaterne er så positive, at de kan inspirere andre steder i landet.

”Nakskovmodellen”, kaldes løsningen, som krævede en dispensation fra Undervisningsministeriet.

Kernen i Nakskovmodellen er samlæsning af fag. Altså at elever, som går på forskellige studieretninger, kan samles til undervisning i fag, de har til fælles. Når man både på stx, hf, hx og htx har fag som dansk, matematik, engelsk, biologi, fysik-kemi og samfundsfag, kan man jo lige så godt have undervisningen sammen, så undervisningslokalet bliver fyldt op. Det sparer lærerkræfter og gør det muligt at oprette små klasser, der ellers ikke ville være bæredygtige.

- Vi kan pakke holdene og klasserne mere, siger rektor Lars Erik Petersen og forklarer, at det gør det muligt at videreføre uddannelser, der ellers i udgangspunktet har meget små hold.

Femårig dispensation

Men dansk er ikke bare dansk, og matematik er ikke bare matematik. Der er faktisk forskel på fagenes pensum, afhængig af om man er på stx eller htx. Og det er derfor, Nakskov Gymnasium og Celf har skullet have en dispensation.

Den har de fået i foreløbig fem år, fordi de to uddannelsesinstitutioner - der i Nakskov deler både bygninger og til en vis grad også lærere - stadig respekterer forskellene i pensum.

Derfor er der ikke 100 procent samlæsning. Indimellem er der stadig forskel på undervisningen.

- Fordi vi tager det alvorligt, at hhx- og htx-eleverne har valgt uddannelser med en særlig profil, sikrer vi, at der en gang om året er et særligt forløb med vægt på noget merkantilt eller teknologiforståelse, siger uddannelseschef Thomas Krag.

Flere sidegevinster

Men den store fællesmængde i fagene undervises altså i fællesskab. Og det har betydet, at Celf stadig kan tilbyde både hhx og htx i Nakskov, selvom klasserne er små.

- Grunden til, at ministeriet giver lov til det, er, at det godt er klar over, at man ellers i yderområderne måske vil lukke htx og hf, bemærker Lars Erik Petersen.

Nakskovmodellen har flere sidegevinster. Den har nemlig også betydet, at uddannelserne kan udbyde en større pallette af valgfag, netop fordi klasserne kan samlæse.

I det skoleår, som er ved at være slut, er der således to htx-elever, der har haft matematik på A-niveau.

- Det var aldrig blevet oprettet, hvis ikke vi kunne samlæse med stx, så vi fik et hold på 16 elever, fastslår uddannelseschef Lars Bo Christensen.

Han påpeger, at matematik på A-niveau er et af de fag, man skal have for at kunne komme ind på visse videregående uddannelser, og at det derfor har kæmpestor betydning, at htx-eleverne har kunnet få det. Alternativt ville de kunne være nødt til at tage deres uddannelse i en anden by.

Socialt fællesskab

En af grundene til, at samlæsningen kan lade sig gøre, er et meget tæt samarbejde mellem Celf og Nakskov Gymnasium. Formelt set er det således Celf, der udbyder hx og htx, men opgaven med at stå for uddannelserne er lagt ud til Nakskov Gymnasium.

Det giver endnu en gevinst for eleverne.

- Vi driver uddannelserne, og de tidligere Celf-elever får glæde af det sociale fællesskab, som gymnasiet traditionelt har været god til. Eleverne oplever, der er mere liv på gangene, og samlæsningen gør, at eleverne lærer hinanden bedre at kende. Alle synes, det har været godt, fortæller Lars Erik Petersen og fortæller, at klasserne ikke har ét fast lokale, de er i - de rykker rundt og møder derfor hinanden.

Samtidig kommer de også tættere på hinandens interesser.

- Vi har for eksempel fået et større blik for entreprenørskab på stx, og hf’erne er virkelig blevet grebet af at skulle ud at pitche idéer ligesom i Løvens Hule, nævner Thomas Krag.

- Ja, eleverne er stemplet ind i det fællesskab, der er, og bidrager, tilføjer Lars Erik Petersen.

Følges af forskere

At løsningen kaldes Nakskovmodellen indikerer, at den er opfundet her. De lokale uddannelser er med andre ord pionerer, som kan inspirere og blive kopieret i andre byer med relativt små optag.

Derfor indgår det også i dispensationen, at et lille hold forskere fra Syddansk Universitet følger med i forsøget for at undersøge, hvad der er godt og skidt, og hvordan modellen bedst muligt kan udbredes.

- Det her er løsningen på at sikre den brede uddannelses-dækning i provinsen, fastslår Thomas Krag.

Danske Regioner har da også allerede taget initiativet til sig og opfordret til, at det udbredes, og i Nakskov er forventningen, at elementer fra Nakskovmodellen vil komme til at indgå i en kommende uddannelsesreform - netop fordi udfordringerne med små årgange også kendes andre steder i landet. Og fordi modellen spiller fint ind i tankerne om den kommende epx-uddannelse.

- Det er ret stort, synes Lars Erik Petersen, som også sender en tak til Region Sjælland for at have bakket op om Nakskovmodellen med både råd vejledning og to millioner kroner, der blandt andet skal bruges på den førnævnte forskning.

En del af midlerne er også blevet brugt på at købe tid til, at lærerne har kunnet forberede undervisningsforløbene, for det er ikke bare lige.

- Der har ligget en kæmpe arbejdsindsats, konstaterer Lars Erik Petersen.

Skal ikke kæmpe om eleverne

På et mere overordnet niveau glæder de tre uddannelsesledere sig over, at Nakskovmodellen sikrer de lokale uddannelser. Det kan nemlig også modvirke en kamp mellem gymnasierne på Lolland, hvor de kannibaliserer hinanden i jagt på at få elever nok.

- Vi kan arbejde med det grundlag, der naturligt er i vores optageområde og skal ikke ud at fiske elever. Nu er der plads til alle gymnasiale uddannelser på Lolland-Falster, og vi har ikke brug for at kæmpe om den sidste elev, siger Thomas Krag og bakkes op af Lars Erik Petersen, som fremhæver, at det også skaber ro mellem de forskellige studieretninger, når hele paletten udbydes i Nakskov:

- Alle er begejstrede for, at vi ikke skal markedsføre specielle gymnasiale uddannelser fremfor andre.