Hesnæs Havn vil blive forstærket mod en ny stormflod. Illustration: Guldborgsund Kommune
Ødelagt havn genopbygges og forstærkes
Ny Hesnæs Havn skal efter planen stå klar til sommer
Om en måned begynder genopbygningen af Hesnæs Havn.
Det fik beboerne i Hesnæs at vide på et orienteringsmøde, som blev holdt mandag.
Mødet fandt sted på to års dagen for stormfloden, der smadrede den lille havn på Østfalster.
- Første spadestik tages 17. november eller lige deromkring, sagde Patrick Sloth fra Guldborgsund Kommune på mødet.
Alt dette skal være med til at sikre havnen mod en ny stormflod.
Patrick Sloth
Han bliver leder af den kommende byggeplads på havnen.
Patrick Sloth gav også en dato for, hvornår arbejdet skal være færdig.
- Efter planen er havnen klar 1. juli 2026, sagde han også på mødet, som havde samlet 30 mennesker i Skovens Hus ved Corselitze.
Den nye Hesnæs Havn bliver af samme størrelse som den gamle.
- Formålet er at klimasikre havnen, modernisere faciliteterne og understøtte aktiviteter på havnen, sagde byggepladslederen.
Sikres mod stormflod
Det er især den nordlige side af havnen, der skal genopbygges. Her er skaderne størst.
Kajen bliver her hævet en halv meter, og hjørnet af havnebassinet fyldes op bag en spunsvæg.
Desuden skal stensætningen mod Østersøen gøres dobbelt så bred som tidligere.
- Alt dette skal være med til at sikre havnen mod en ny stormflod, sagde Patrick Sloth.
Den sydlige og kortere mole vil også blive forstærket med en bred stensætning.
I forhold til tidligere får havnen flere nye faciliteter.
Det er blandt andet en lift til handicappede sejlere samt en trappe fra kajen til stranden nord for havnen.
Desuden bliver der i havnen en flydebro, hvorfra børn kan fiske krabber, og en bro med plads til at fortøje 10 joller.
- I havnen bliver der plads til 37 både. Det er to eller tre mindre end i dag, siger Patrick Sloth.
Patrick Sloth var onsdag på Hesnæs Havn, hvor genopbygning snart begynder. Foto: Bjarne Arildsen
Havn spærres af
Genopbygningen vil betyde, at Hesnæs Havn i over et halvt år bliver en arbejdsplads med maskiner, oplagring og faciliteter til håndværkere.
Det betyder, at områder på havnen vil blive spærret af for at hindre færdsel på byggepladsen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Teenagere stoppet på hurtigt løbehjul
Kæmpefan om stadion-skandale: - Det gav et sug i maven
Butikstyve slog til både i og udenfor åbningstiden
Hun forsker i sygdomsmestring: Én fejl går igen, når vi får influenza
58-årig plejefar skyldig i voldtægt af plejedatter: Derfor blev han dømt
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen