Snefald

Som regel kommer ærlighed af sig selv. Det gjorde det dog ikke i dagene, hvor Liberal Alliances formand og statsministerkandidat Alex Vanopslagh løb i verbal slalom mellem spørgsmålene om kokain.

Da Ekstra Bladet torsdag spurgte Vanopslagh, om han havde taget stoffet, mens han var formand for partiet, kom der ikke noget klart svar. Søndag aften kom det så alligevel: Jo, det havde han. En eller to gange, i festligt lag, i begyndelsen af sin tid som partileder. Naturligvis ikke på arbejde…

Naturligvis.

Uærlig ærlighed

Men det er ikke det, sagen handler om. Sagen handler om ærlighed. Eller rettere, fraværet af selvsamme.

”Det vil jeg af princip ikke svare på,” var Alex’ lunkne replik, da Ekstra Bladet frittede LA’s partileder for et svar på, om han havde taget kokain i sin tid som partiformand. Vi tænker, at både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen havde svaret: – Det vil vi af princip sige meget klart, at det har vi ikke gjort.

Så enkelt kan det siges, når svaret er nej. Og så svært kan det tilsyneladende være, når svaret er ja.

Det var ikke nogen pludselig samvittighed, der søndag aften bankede på hos Vanopslagh. Det var virkeligheden. Pressens spørgsmål. Ekstra Bladets vedholdenhed og DR’s mikrofon i morgenradioen. Og erkendelsen af, at det her ikke længere kunne snakkes væk med vendinger om privatliv, tabloidjournalistik og urimelige krav.

Som Venstres Marie Bjerre tørt konstaterer, indrømmede Alex Vanopslagh det først, da han indså, at LA’s valgkamp ellers ikke ville handle om andet end kokain.

Præcis.

På listen

Og derfor er det for letkøbt, når der nu tales om mod, åbenhed og ærlighed. Hvis man vil kalde noget ærligt, må det komme, før sandheden står og trommer på døren. Ikke når man ved, at den lurende sandhed er lige om hjørnet og snart vælter ind. Så er det ikke ærlighed. Så er det skadesbegrænsning.

I DR-podcasten Magten siger Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, at kokain som partileder må have stået meget højt på Alex Vanopslaghs såkaldte ”lorteliste”. Det er næppe forkert. Og netop derfor burde offentligheden have fået det at vide langt tidligere. Ikke pakket ind. Ikke halvt. Ikke efter flere dages udenomssnak.

Mickey Mundkurv

Hos os har Martin Mickey Pedersen, Liberal Alliances eneste kandidat på Lolland og Falster, trukket en streg i sandet. Han siger ligeud, at han ikke kan bakke op om en utroværdig formand. Martin er dybt chokeret og forlanger en dybdegående redegørelse, før han vil beslutte, om han fortsat kan stå inde for partiet, dets ledelse, moral, etik og værdier.

Belønningen? En telefonopringning fra partiledelsen og en besked om, at han ikke skal udtale sig yderligere. Mundkurv, om man vil.

Martin Mickeys egen bemærkning står sylespidst tilbage: – De er tilsyneladende ikke okay med, at alle er ærlige i partiet.