Bekæmp din januar-tristhed: Motionér dig til en lykkerus

Forskningen siger ikke noget om, præcis hvor ofte man skal motionere for at udløse en cocktail af positive signalstoffer fra hjernen. Men hvis det bliver en sur pligt syv dage om ugen, så batter de positive effekter ikke meget, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. - Derfor er det vigtigste, at det er lystbetonet og opleves rart og meningsfuldt, siger han. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Motion kan udløse en cocktail af signalstoffer i hjernen, som tilsammen giver en følelse af velbehag og lykke. Læs her, hvordan du skal motionere.

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste kender følelsen af at vende hjem fra en løbetur, en rask gåtur eller en frisk cykeltur med overskud og varme i kinderne.

Men kan man ligefrem motionere sig gladere og bruge det som redskab mod januar-tristhed?

Ja, svarer førende eksperter.

- Når man er fysisk aktiv, så ændres balancen mellem mange af hjernens signalstoffer. Derved ændres også vores sindsstemning, siger Troels W. Kjær, der er professor, overlæge ved Sjællands Universitetshospital og en af landets førende hjerneforskere.

Det kan eksempelvis være endorfiner, som kaldes "kroppens egen morfin", fordi de virker let smertedæmpende.

- Det kan også udløse endocannabioider, som kaldes "kroppens egen cannabis", fordi det har lignende effekter, siger Troels W. Kjær.

På den måde kan man alene via hjernens signalstoffer opleve en samlet cocktaileffekt, hvor man føler sig afslappet, veltilpas og uden smerter.

- Man taler om fænomenet "runners high", fordi man kan opleve en glædesrus, hvor man næsten føler sig helt høj, siger Troels W. Kjær.

Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, bakker op.

- Vi ved fra forskning, at alene motion ved moderat intensitet udløser dopamin og serotonin, som populært kaldes glædeshormoner. Det giver ikke et decideret sus, men en grundfølelse af velbehag, siger hun.

Hvis man derimod vil opnå et sus, skal der skrues op for intensiteten, tilføjer professor Troels W. Kjær.

- Hvis man vil frigive den helt store palet af stoffer og mærke den maksimale effekt, skal pulsen op. Så det vil sige en løbetur, en frisk cykeltur, boksning eller andre former for højintens motion, siger han.

I fagsprog vil man sige, at du skal op på minimum 70 procent af din VO2-max, hvis du vil udløse den helt store cocktail af positive signalstoffer.

VO2-max er loftet for, hvor meget din krop kan optage af ilt, når du rigtigt giver den gas.

- Omsat til hverdagssprog betyder det, at man skal give sig 100 procent og tabe pusten, hvis man vil opleve den fulde effekt, forklarer Troels W. Kjær.

Mindre kan dog også gøre det, understreger eksperterne.

En rask gåtur vil ikke udløse den samme cocktail af signalstoffer.

Men man vil også opleve at blive glad, siger Troels W. Kjær.

- Det er svært at sætte på formel og sige præcist, hvor meget det rykker humøret. Men det kan gøre udslaget, så en neutral eller lidt dårlig dag pludselig føles god, siger han.

Samtidig har moderat motion også den sideeffekt, at det nedsætter risikoen for angst, stress og depression, tilføjer Bente Klarlund Pedersen.

Man dæmper simpelthen flere af de signalstoffer, som trækker humøret ned - populært sagt.

- Man bliver mere robust og bedre til at håndtere psykisk stress - og det er jo også med til at styrke det mentale helbred og følelsen af velbehag, siger hun.

/ritzau fokus/

Hvor hurtig og markant en "lykkefølelse" du oplever fra motionen, afhænger af hjernekemi, hormoner og andre individuelle sundhedsfaktorer. - Derfor kan man ikke sige, præcis hvordan folk vil opleve effekten eller hvornår, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. (Arkivfoto). Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Forskningen siger ikke noget om, præcis hvor ofte man skal motionere for at udløse en cocktail af positive signalstoffer fra hjernen. Men hvis det bliver en sur pligt syv dage om ugen, så batter de positive effekter ikke meget, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. - Derfor er det vigtigste, at det er lystbetonet og opleves rart og meningsfuldt, siger han. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvor hurtig og markant en "lykkefølelse" du oplever fra motionen, afhænger af hjernekemi, hormoner og andre individuelle sundhedsfaktorer. - Derfor kan man ikke sige, præcis hvordan folk vil opleve effekten eller hvornår, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix