Ræk ud til psykisk sårbare under coronakrisen

Coronakrisen påvirker de fleste på den ene eller anden måde.

Men for personer, der døjer med psykiske udfordringer, rammer situationen ekstra hårdt.

- Der er et højere angstniveau. Ikke bare hos personer, der i forvejen lider af angst, men hos langt de fleste af os, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand i Psykiatrifondens og speciallæge i psykiatri.

- Jeg kender ikke en psykisk lidelse, der ikke forværres af stress, pres, omvæltninger og mangel på fast struktur.

Også udfordringer med stress kan blive påvirket af en ny hverdag, hvor job og fritid kan flyde sammen, hvis man arbejder hjemmefra.

Jo mere alvorlig diagnosen er, desto større er risikoen for at blive påvirket og omfanget af det. Det gælder især diagnoser som skizofreni, svær depression, bipolar lidelse, angst, autisme og OCD.

- Det er vigtigt at sige, at det ikke er alle, der bliver så påvirket, at de ikke kan kontrollere det, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

- Men der er nogle, der kan blive ekstremt presset, og for hvem hverdagen er ved at bryde sammen, at de end ikke kan tage i supermarkedet.

Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, er alle henvendelser for tiden relateret til corona.

En af de hyppigste henvendelser omhandler angsten for selv at blive smittet. Den er så altomsluttende, at det kan udvikle sig til panik for overhovedet at være til stede, fortæller Sinds formand, Knud Kristensen.

Derfor gør det en essentiel forskel at række ud. Men hvordan gør man det uden at være for påtrængende?

- Det er der ikke ét svar på. Men det handler først og fremmest at være opmærksom og lade den psykisk sårbare vide, at man er der, siger Knud Kristensen.

- Gør man dét, gør man i hvert fald ikke ondt værre. Men man kan næsten ikke gøre noget forkert, forsikrer han.

Det kan være direkte som at spørge ind, lytte og anerkende de bekymringer, den psykisk sårbare må have, og give svar på de spørgsmål, man kan.

- Spørger man meget konkret ind til selve bekymringen, kan bekymringen i mange tilfælde opløse sig selv, siger Knud Kristensen.

Det kan også være mere indirekte som at tilbyde en gåtur eller at handle ind og lægge op til en snak, når man kommer forbi med varerne. Eller en besked, hvor man giver udtryk for, at man er der og ser frem til at ses igen efter coronakrisen.

- Det er meget individuelt, hvad den enkelte kan overskue. Nogle kan ikke rumme noget. Men håndsrækningen betyder alt, siger Knud Kristensen.

- Tanken om at der er brug for en, er supergod for ens mentale helbred - følelsen af at betyde noget for andre, og at der er andre, der bekymrer sig om en, siger han.

/ritzau fokus/