Skærmer skyer? Eksperter udrydder tre udbredte solmyter

Omkring halvdelen af dagens uv-stråling falder mellem klokken 12 og 15 ifølge Kræftens Bekæmpelse. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To eksperter guider dig sikkert gennem myterne om de skadelige uv-stråler, så du kan nyde solen på sikker vis.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sommeren er over os, og solen bliver nydt i stor stil fra haven, altanen eller stranden.

Men uv-strålerne kan også lave dna-skader, der kan føre til kræft. Og derfor er det med at holde tungen lige i munden og have styr på fakta, når du sidder under den skarpe sol.

Her rydder to eksperter op i udbredte myter på området.

1) Kan man vurdere solens styrke på varmen?

Det er uv-strålerne fra solen, der kan lave forbrændinger på huden. Og når du kan mærke varmen prikke på huden, er strålerne vel også kraftigere - eller hvad?

Sådan hænger det faktisk slet ikke sammen, fastslår Kristian Pagh Nielsen, som er Ph.d. i hudoptik, stråling og uv og arbejder hos DMI.

- Varme og uv hænger ikke sammen. Der er tre afgørende faktorer for, hvor kraftig uv-strålingen er: hvor højt solen står på himlen, om der er skyer og tykkelsen på ozonlaget, siger Kristian Pagh Nielsen.

Vinklen på solen, altså hvor højt den står, er helt afgørende. Og derfor er uv-indekset herhjemme typisk højest omkring sankthans, hvor vi har årets længste dag. Altså allerede i slutningen af juni.

2) Skærmer skyerne for strålerne?

Nu nævnte Kristian Pagh Nielsen fra DMI godt nok skyer som en af de tre faktorer, der påvirker uv-indekset.

Men det er altså ikke ensbetydende med, at du er beskyttet, når det er overskyet.

- Vandet i skyerne absorberer ikke uv-strålerne, de bliver bare spredt - ligesom det synlige lys.

- Så uv-strålerne passerer på samme måde som det synlige lys, selv om vi ikke kan se det. Så har du en meget tyk sky, kommer der ikke meget uv-stråling igennem, forklarer han.

Men du undgår altså ikke de skadelige stråler. Og du er heller ikke sikker i skyggen.

- Man har en intuition om, at det er, når solen skinner direkte på en, man får uv-stråling. Men på vores breddegrader kommer meget af strålingen også fra genspejling fra en lys sandstrand eller vand.

- Faktisk kan en tynd sky have en forstærkende effekt, så strålerne hopper op og ned mellem sand og sky, forklarer Kristian Pagh Nielsen.

3) Skal man være rød, for at man kan blive brun?

Lad os bare starte med at dræbe myten en gang for alle: Din hud skal ikke have været rød, før du kan blive brun.

Det fortæller Peter Dalum, som er projektchef for Solkampagnen hos Kræftens Bekæmpelse.

- Det, der gør os røde, er en slags betændelsestilstand og et nej tak fra huden. Det er ikke en forudsætning for at blive brun, det er to forskellige processer, siger Peter Dalum, men forklarer samtidig, hvordan misforståelsen kan være opstået:

- Når man får så meget sol, at man bliver rød, aktiverer man også den naturlige produktion af melanin (som giver den brune farve, red.). Men det er langt bedre at bygge brunheden langsomt op end at overbelaste og give skader.

Får du for meget sol, risikerer du også, at huden skaller af, og så skal du begynde forfra, tilføjer han.

Til gengæld er den god nok, at din hud hen over sæsonen opbygger mere tolerance over for solen.

/ritzau fokus/

Det er særligt vigtigt at beskytte børn mod solens skrappe stråler, da de 20 første år af livet ser ud til at være de vigtigste for udviklingen af stråleskader, skriver Patienthåndbogen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix