Det glade julebudskab midt i den mørke tid

“Dejlig er jorden/ prægtig er Guds himmel/ skøn er sjælenes pilgrimssang/ Gennem de fagre / riger på jorden/ går vi til Paradis med sang!” Teksten i B.S. Ingemanns smukke julesang fra 1850 med julens glade budskab giver stadig mening, om end jorden kunne være dejligere, hvis vi ville det. Frelseren gør det ikke alene.

I morgen fejrer vi Jesu fødselsdag: “Fred over jorden. Menneske fryd dig. Os er en evig frelser fød!”, skriver Ingemann i “Dejlig er jorden”. Hvad om vi  rettede ind efter de smukke ord. Hvad om vi virkelig ville næstekærligheden?

Blandt julens mange traditioner er de velbesøgte julegudstjenester i landsdelens mange historiske og smukke kirker. Her tænder det glade julebudskab lys i den mørke tid, men hører vi efter? Retter vi ind, når vi sammen fejrer Jesu fødsel? Eller sidder vi blot på rad og række i kirken og venter på, at vi skal gnaske os gennem andestege, kamstege og risalamande i uanede mængder, mens gaverne venter under træerne. Der er tændt lys, og de fleste er omgivet af omsorg og varme, men ikke alle. Desværre langtfra alle.

Når gaverne deles rundt bør det sidde i baghovedet, at der rundt om os - både herhjemme og ude i verden er medmennesker som er syge, svage, fattige, hjemløse og lever i ensomhed, i frygt for terror eller i krigens lange skygge. At der derude sidder nogen som i årets løb har mistet en af sine kære, og som nu sidder alene tilbage med en nærmest ubærlig sorg og et savn, som volder indre smerte.

Vi skal kunne se lyset i mørket, og vi skal kunne dele ud af vor egen glæde og kærlighed. Dele den med de, som har det svært og give dem håb. Med det budskab vil alle vi på Folketidende ønske alle læsere en rigtig glædelig jul.