Ufolkelig valgkamp

Valgkampen er slut. Gudskelov, er der sikkert mange, der tænker. De seneste tre uger er danskerne blevet tæppebombet med politisk debat og diskussioner i en grad, at selv de mest hardcore politisk interesserede har følt sig overmætte til sidst. De fleste vil nok sige, at det hurtigt blev for meget - altså ikke at diskutere politik, men omfanget af mediernes dækning, der satte nye rekorder hver dag. Især tv-stationerne er gået helt valgamok med nærmest 24 timers dækning af alle valgkampens dage. Mandsopdækning af partilederne og direkte sendinger fra den selv mindste begivenhed, hvis en af topfolkene fra et af partierne deltog. Intet for småt, hvis enten Helle eller Lars deltog. Intet indhold, men godt tv.

Det trætter alle, og har også været med til at sætte den mere nære og folkelige valgkamp ud af spillet. Valgkampen 2011 var på tv, og var mellem partiernes top 5-kandidater. Resten af kandidaterne blev hurtigt plantet ude på sidelinjen, og nogle få af dem kom kun i de landsdækkende tv-medier som deltagere i mere eller mindre kuriøse indslag. Valgmøderne i klassisk forstand har overlevet sig selv, og der er brug for at tænke nyt. Tv har overtaget valgkampen og gjort den politiske debat til en slags ungdommelig reality-show med fokus på, hvem vandt, og hvem tabte. Det kan være sjovt, men det bliver også noget fladt og til tider fordummende.

Stjernerne i det snart overståede valg-realityshow er i virkeligheden slet ikke politikerne, men tv’s egne selvbestaltede politiske orakler - kommentatorerne. Denne valgkamp vil blive husket for den ufattelige mængde af ekspert-kommentatorer, der analyserede alt i valgkampen i en sådan grad, så det nærmede sig det komiske. Midt i alle disse analyser og “udlægningen af teksten” druknede den vigtige politiske debat: Hvad vil vi med vores land i fremtiden?

En valgdag er demokratiets festdag, og den er kulminationen på en valgkamp, hvor det er udgangspunktet, at vi som borgere engagerer os i landets fremtid. Der følger nogle forpligtelser med til det at være borger i et demokrati. Den vigtigste borgerpligt i et demokrati er at stemme. Ved valget i 2007 stemte 86,53 procent af de stemmeberettigede, hvilket er en relativ høj stemmeprocent. Danskerne går til valg i dag, og vælger retning og ledelse for Danmark. Det bedste for landet er et resultat, der sikrer et bredt samarbejde hen over midten, og en gang for alle gør op med den fastlåste blokpolitik.