Gaslagrene er fyldt godt op - men én ting skaber stadig bekymring

Det var nok de færreste, der i begyndelsen af 2022 bekymrede sig om, hvorvidt der var nok naturgas på lager til at holde varmen over vinteren.

Det ændrede sig dog pludseligt, da storleverandøren Rusland skruede ned for hanerne, efter at landet begyndte sin invasion af Ukraine.

Priserne bankede op, og frygten for energiknaphed i Europa meldte sig. Men frygten blev gjort til skamme.

Nu nærmer efteråret og vinteren sig igen, og selv om Rusland stadigvæk kun sender minimum af gas, er situationen en helt anden i år.

Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen er de to underjordiske danske lagre i Midtjylland og på Vestsjælland tilsammen knap 84 procent fyldte.

Det er i den høje ende af, hvad det plejer på det her tidspunkt. Har det været et koldt år, kan der være omkring 65 procent gas på lager.

- Vi står langt bedre end sidste år. Naturgaslagrene i Europa er godt fyldte efterhånden, siger Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank.

Før krigen sendte Rusland billig naturgas gennem rør til Europa, men siden har vi måttet kigge andre steder hen efter gas til blandt andet at varme vores huse op.

Løsningen er blevet flydende naturgas, som transporteres i store, specialbyggede skibe fra steder som USA og Mellemøsten.

Ifølge Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, var der dog usikkerhed om, hvorvidt det var en holdbar løsning.

Både fordi konkurrencen om gassen kunne blive stor, når Kinas økonomi kom op i gear igen, og fordi der hurtigt skulle ny infrastruktur på plads.

- Men alt tyder på, at det er en kilde, vi kan regne med. Hvis det er tilfældet, betyder det, at vi mere eller mindre kan undvære forsyningen fra Rusland.

Situationen er også blevet hjulpet af, at vi er blevet gode til at spare på energien, og at den seneste vinter ikke var til den kolde side.

- Energivanerne har ændret sig under det her forløb. Vi er blevet bedre til at tænke over, hvornår vi bruger energien, hvordan og hvor meget, siger Frederik Engholm.

For at undgå energiknaphed har EU opstillet mål for landenes gaslagre.

De to danske lagre skal 1. september være mindst 80 procent fyldte, og vi er altså allerede i mål.

Udgangspunktet har også været bedre end vanligt, da lagrene ofte tømmes helt over vinteren for derefter at blive fyldt op igen.

Det har ikke været tilfældet i år, selv om Rusland og præsident Vladimir Putin ikke har set Europas vej, når gassen skulle afsættes.

Det har ifølge Frederik Engholm fra Nykredit også gjort ondt på Putin selv.

Gassen sendes længere væk, prisen er formentlig lavere, og meget af det kan slet ikke afsættes, fordi der ikke er kapacitet til det.

- Nu sendes der gas ud i det blå, som bare brændes af, fordi de ikke kan gøre andet. Så jeg vil helt klart sige, at han (Putin, red.) miskalkulerede det her.

- Det betød selvfølgelig, at han i en kort periode tjente utrolig mange penge på den smule gas, han sendte. Men det gik relativt hurtigt over, siger han.

Gaspriserne er faldet gevaldigt, siden de toppede sidste år. De er dog ikke tilbage på det niveau, der blev set inden krigen i Ukraine.

Det hænger ifølge Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank sammen med, at der hersker en ny virkelighed, hvor vi ikke har adgang til lige så meget billig gas som før.

Han vil da heller ikke afskrive risikoen for en gaskrise helt.

- Der er stadigvæk en krise, der hurtigt kan blusse op igen, hvis for eksempel vejret ikke arter sig.

- Så krigen sætter stadig sit aftryk på naturgasmarkedet. Men heldigvis ikke et lige så stort aftryk, som det gjorde i starten af krigen, siger han.

/ritzau/